Ny test fra Mainz University Medicine: Post-COVID-diagnose forenklet!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Forskerholdet ved Mainz University Medicine er ved at udvikle en innovativ test til at diagnosticere post-COVID syndrom.

Das Forschungsteam der Universitätsmedizin Mainz entwickelt einen innovativen Test zur Diagnose des Post-COVID-Syndroms.
Forskerholdet ved Mainz University Medicine er ved at udvikle en innovativ test til at diagnosticere post-COVID syndrom.

Ny test fra Mainz University Medicine: Post-COVID-diagnose forenklet!

Den 2. april 2025 vil et forskerhold fra Mainz University Medical Center præsentere en nyudviklet test til udelukkelsesdiagnose af post-COVID syndrom (PCS). Højt Mainz Universitetsmedicin Testen, der er baseret på et spørgeskema og omfattende data fra Gutenberg COVID-19-undersøgelsen, muliggør hurtigere diagnostik i primærplejen. Denne undersøgelse omfattede over 900 personer og dokumenterede langtidssymptomer hos omkring en tredjedel af patienterne med kendt SARS-CoV-2-infektion.

Aktuelle hydreringsforstyrrelser, såsom træthed eller koncentrationsbesvær, er almindelige symptomer forbundet med PCS. Interessant nok rapporterede 25% af kontrolgruppen uden tidligere infektion også lignende langtidssymptomer. Den nyudviklede test validerer disse resultater og forventes at være tilgængelig via en webapplikation. Mammutprojektet har stor betydning ikke kun for praktiserende læger, men også for læger, da diagnosticering af PCS i dag er en bekostelig udelukkelsesdiagnose.

Hovedrisici og aktuelle tal

Robert Koch Institute anslår, at 6-15% af befolkningen lider af de langsigtede konsekvenser af COVID-19 sygdom. PCS er derfor direkte forbundet med virkningerne af pandemien, som stadig mærkes fire år efter dens højdepunkt. Højt Medicinsk Tidsskrift Millioner af mennesker er ramt, hvoraf 10-20% af dem, der kommer sig, lider af syndromet.

Årsagerne til PCS er forskellige og spænder fra viral persistens og autoimmune reaktioner til mitokondriel dysfunktion. Denne kompleksitet gør diagnosticering og terapi betydeligt vanskeligere, fordi specifikke biomarkører mangler, og de patofysiologiske mekanismer stadig forskes i. Men innovative tilgange inden for telemedicin kunne lette adgangen til specialiserede terapier.

Langsigtet forskning og udfordringer

Forskere understreger behovet for yderligere forskning for at udforske de præcise mekanismer af PCS. RKI fremhæver, at adskillige undersøgelser er blevet udført under pandemien uden kontrolgrupper, hvilket begrænser validiteten af ​​resultaterne. Aktuelle undersøgelser viser, at hyppigheden af ​​lange COVID-symptomer varierer mellem 5 % og 12,7 %, afhængigt af kilden og de anvendte definitioner.

På trods af stigende immunitet i befolkningen oplever det medicinske samfund fortsat høj forekomst af Long COVID. Dette rejser spørgsmål om rollen af ​​reinfektioner, især da symptomatiske infektioner stadig kan være stigende. På lang sigt er der fortsat bekymring for COVID-19-patienters helbred, da sygdomme og komplikationer har vist sig at forekomme hyppigere end hos influenzapatienter.

Samlet set skal læger og forskere nu arbejde tæt sammen for at imødegå udfordringerne ved PCS. Udviklingen af ​​simple diagnostiske værktøjer og egnede terapeutiske tilgange kan være afgørende for at hjælpe berørte patienter og reducere byrden på sundhedssystemet.