Freiburgs kulturarkiv: Fra DDR-arven til nutidens uddannelsesoffensiv!

Freiburgs kulturarkiv: Fra DDR-arven til nutidens uddannelsesoffensiv!

Freiburgs kultur- og reklamehistoriske arkiv (KWAF) tager et væsentligt skridt for at bevare DDR's historie. Siden starten har det været hjemsted for næsten hele DDR's illustrerede presse og giver dermed et dybt indblik i denne tids hverdagsliv og reklamehistorie. Initiativet til at stifte arkivet blev iværksat i midten af ​​1980'erne af Dirk Schindelbeck og historikerne Rainer Gries og Volker Ilgen. På det tidspunkt blev beviser for dagligdags materiel kultur ikke anset for indsamlingsværdige, hvilket gør projektet så meget desto mere bemærkelsesværdigt. Arkivets beholdning blev udvidet gennem legater fra reklamefolk og private indkøb, hvilket skabte en omfattende samling, der omfatter historiske reklameblade og dameblade fra begge tyske delstater.

Arkivet fik særlig betydning gennem projektet "De to tyske staters propagandahistorie i sammenligning mellem 1949 og 1971/72", som blev finansieret af DFG fra 1992 til 1997. Dette projekt gjorde det muligt at anskaffe dagligdagskilder, der er uvurderlige for historiske studier. En lang række DDR-titler som "NBI", "Free World", "Das Magazin" og "Der Eulenspiegel" er nu en del af arkivet. Denne samling er beregnet til at bidrage til at gøre hverdagshistorien retfærdig såvel som historisk reklame i tysk-tysk historie.

Indflydelse af historieværkstedsbevægelsen

Oprettelsen af ​​KWAF var påvirket af historieværkstedsbevægelsen, som især er dedikeret til spørgsmål vedrørende hverdagslivets historie og mentalitet. Schindelbeck har beskæftiget sig intensivt med reklamens rolle i mentalitetens historie i Vest- og Østtyskland. Annoncering ses ikke kun som et instrument til at tilfredsstille behov, men også som et narrativt værktøj for tidsånden og som et propagandainstrument, der har en dyb indvirkning på sociale strukturer.

I 2023 besluttede Schindelbeck at donere arkivbeholdningen af ​​populære og specialmagasiner til Freiburg Universitetsbibliotek. Denne donation sikrer, at samlingen ikke går tabt og er tilgængelig for offentligheden. Mindre samlinger, såsom reklamebrochurer, forbliver i Schindelbecks private arkiv. Denne overdragelse styrker yderligere samlingens videnskabelige og kulturelle relevans.

Kulturhistorie og dens betydning

Studiet af kulturhistorie, især i forhold til DDR, omfatter ikke kun eliterne, men understreger også den brede befolknings livsrealitet. Som Volker Braun bemærkede i 1980'erne, var mennesker i centrum for SED-politikken, hvilket har stor betydning i mange kulturhistoriske analyser. Historikere analyserer forskellige sociale og kulturelle grupper og lægger vægt på det praktiske aspekt af kultur, som understreget af Karl Marx.

I DDR var kulturhistorie et ofte forsømt forskningsfelt, fordi kulturelle realiteter ofte kolliderede med SED-ledelsens selvbillede. Forskere som Joachim Streisand arbejdede med DDR's kulturhistorie, men var ofte ude af stand til at gennemføre projekter. Dette viser, hvor vigtigt det er at præsentere en differentieret kulturhistorie i DDR, der fanger samfundets komplekse sammenhænge og dets kulturelle fortællinger.

Kulturpolitikken i DDR havde høj prioritet, fordi den var dybt forankret i det tyske kulturlandskab. Det tjente både til at støtte kunsten og til at udøve politisk magt, selvom forskellige fortællinger som genopdragelse, dyrkning af højkultur og populærkultur altid var præget af modsætninger. En omfattende analyse af disse elementer er nødvendig for at forstå de menneskelige sammenhænge i samfundet på det tidspunkt og for at lukke hullet i tysk kulturhistorie.