Demokratiundervisning: Nøgleemne i læreruddannelsesdiskussionen i Heidelberg

Demokratiundervisning: Nøgleemne i læreruddannelsesdiskussionen i Heidelberg

Den 10. april 2025 fandt sted kl Heidelberg University of Education den 3. Heidelberg Education Policy Diskussion (HbG) fandt sted. Arrangementet havde titlen "Skole i spændingsområdet mellem partipolitisk neutralitet og holdning". Målet var at diskutere betydningen af ​​demokratiundervisning, hvor deltagere fra uddannelse, politik og samfund sagde deres mening. I sin indledende keynote påpegede Stephan J. Kramer, formand for Thüringer Office for the Protection of the Constitution, behovet for, at lærere tager en klar holdning mod antidemokratiske strømninger uden at miste deres partipolitiske neutralitet.

Kramer understregede, at uddannelse også omfatter politisk uddannelse, som er afgørende for eleverne. Dette blev efterfulgt af en paneldebat modereret af videnskabsjournalisten Armin Himmelrath. Blandt diskussionsdeltagerne var Sabine Barth, Dr. Havva Engin, Robert Feil og Dr. Christian Mühleis. Der var enighed om, at demokratiundervisning spiller en særlig central rolle i dag, og at lærere er afgørende for at formidle værdier. Rektor professor dr. Karin Vach understregede universitetets ansvar for at kvalificere fremtidige lærere og understregede relevansen af ​​sådanne uddannelsespolitiske diskussioner.

Demokratiundervisning som en opgave for samfundet som helhed

Hvordan Kvalitetsoffensiv for læreruddannelsen beskriver, er demokratiundervisning en opgave for alle skoler og ikke kun for politiske klasser. Det gælder alle typer skoler lige fra folkeskoler til erhvervsskoler. Statsgrundlovene opfordrer til uddannelse af unge i frihedens og demokratiets ånd, og statsskoleloven fastlægger det klare mandat til at opdrage demokrati.

Undervisnings- og kulturministerkonferencen har formuleret tre tilgange til demokratiundervisning i skolerne: demokratiundervisning i politiske timer, demokratiundervisning som tværfagligt undervisningsprincip og demokratiundervisning som skoleprincip. Disse tilgange fremmer et åbent undervisningsklima og sociale værdier som tolerance, samtidig med at de understøtter elevernes deltagelse i beslutningstagning og sociale læreprocesser.

Udfordringerne ved demokratiundervisning

Konceptet med Universitetet i Trier illustrerer, at demokratiundervisning i stigende grad bliver en sociopolitisk og uddannelsesmæssig udfordring. Aspekter som stigningen i antisemitiske handlinger og forbrydelser, usikkerheden forårsaget af corona-pandemien og spredningen af ​​falske nyheder og konspirationsfortællinger er nogle af de udfordringer, som lærere står over for.

Projektet "ADiLA – Active for Democracy Education in Teaching", som startede 1. marts 2023 og er finansieret af Forbundsministeriet for Familie, Seniorborgere, Kvinder og Unge, har til formål at styrke demokratiundervisningen som en tværgående opgave i læreruddannelsen ved Trier Universitet. Uddannelsesuniversitetet i Heidelberg planlægger også en specialistdag om demokratiundervisning den 16. maj. Målet her er at sætte nyt skub i læreruddannelsen for at give fremtidige lærere de værktøjer, de har brug for til at implementere demokratiundervisning.

I den sammenhæng er modulet "Grundlæggende spørgsmål i uddannelse" og den supplerende kvalifikation "Uddannelse for demokrati" også vigtige. Eleverne får også mulighed for at blive aktive og videreuddanne sig på festivalen mod racisme i maj. Offentlige foredrag under titlen "Tør at være mere demokratisk" er også planlagt til juli 2025.