Digitalisering i Kina: Overvågning, muligheder og social kontrol!

Digitalisering i Kina: Overvågning, muligheder og social kontrol!

Forskere i Tyskland fokuserer på Kina-forskning, især på indflydelsen af ​​spekulativ historiefortælling på forfatterskab og digital deltagelse i autoritære mediesystemer. En nøglespiller på dette område er jun.-prof. Dr. Jessica Imbach fra University of Freiburg, som for nylig oprettede en med sit projekt om kinesisk fantasylitteratur ERC Starting Grant modtaget. Hendes tilgang lover at udforske dimensionerne af kinesisk fantasy i dybden og at gøre de kulturelle processer i denne litteratur tilgængelige for offentligheden.

ERC Starting Grant, som støtter fremragende videnskabsmænd i den tidlige fase af deres karriere, giver Imbach op til 1,5 millioner euro over fem år til deres forskning. Det er blandt andet planen at udvikle et digitalt leksikon om moderne kinesisk fantasy, som skal hjælpe med at dokumentere denne litterære forms komplekse sammenhænge og robuste kreativitet.

Digitale teknologier og Kina

Kinas digitale landskab har ændret sig markant, især i regeringens brug af digitale teknologier. Som kilden [medienportal.univie.ac.at] påpeger, fremmer den kinesiske ledelse datamining ikke kun for overvågning og censur, men også for borgernes nærhed og for at bekæmpe korruption. I sit ERC-projekt undersøger sinolog Christian Göbel de vidtrækkende effekter af digitale teknologier på autoritære regimer, især i Kina, hvor en tredjedel af alle protester drejer sig om løn.

Selvom regeringen bruger digitale teknologier til at indsamle og behandle borgerklager, er det stadig uklart, om dette resulterer i et mere effektivt og retfærdigt system. Ideen om et obligatorisk internet-id-kort til at identificere brugere kunne være i fokus for diskussionen om overvågning og databeskyttelse.

Censur og informationsstrømme

Udfordringerne i forbindelse med digitalisering skal dog ikke undervurderes. Censursystemet i Kina er præget af en lang række indholdsforbud, der har eksisteret siden begyndelsen af ​​2000'erne. Emner som separatisme, racisme og systemkritik er særligt stærkt censureret for at sikre politisk stabilitet. Dette gøres gennem Cyberspace Affairs Commissions (CAC'er) og Network Security Bureaus (NSB'er), som spiller en central rolle i at moderere og kontrollere onlineindhold.

Med indførelsen af ​​Cybersikkerhedsloven 2017 og Datasikkerhedsloven 2021 har regeringen skabt klare rammer for datalagring og -indsamling. Kronikken om disse udviklinger viser, at digitaliseringen af ​​samfundet bringer både effektivitet og øget regeringskontrol med borgerne med sig. På trods af teknologiernes positive potentiale er faren for censur og overvågning stadig allestedsnærværende.

Overordnet tegner der sig et komplekst billede: Den kinesiske regering balancerer mellem at fremme digital innovation og behovet for kontrol over samfundet. Det er endnu uvist, i hvilket omfang disse strategier vil føre til en åbning af systemet eller til en yderligere lukning. Imbach og Göbels forskning vil give afgørende indsigt i den digitale og sociale dynamik i et af verdens mest indflydelsesrige lande.