Hengstberger Symposium i Heidelberg: Filosofi i videnskabens fokus
Hengstberger Symposium på Heidelberg Universitet fra 1. til 4. september 2025 vil kaste lys over tysk idealisme og Kants metoder.

Hengstberger Symposium i Heidelberg: Filosofi i videnskabens fokus
Hengstberger-symposiet med titlen "Construction and Experiment: Philosophical Method in Kant and German Idealism" finder sted på universitetet i Heidelberg fra den 1. til den 4. september 2025. Dette symposium er dedikeret til filosofiens videnskabelige natur og vil samle omkring 40 eksperter. Ud over anerkendte foredragsholdere vil også unge forskere være til stede for at belyse emnet i detaljer.
Symposiet er arrangeret af Dr. Jelscha Schmid, akademisk rådgiver ved Ruperto Carola Philosophical Seminar, og Dr. Simon Schüz, forskningsassistent ved Institut for Filosofi ved Rheinland-Pfalz Tekniske Universitet i Kaiserslautern-Landau. Begge modtog Hengstberger-prisen i 2024, som årligt uddeles til tre unge videnskabsmænd eller hold af videnskabsmænd for at gennemføre et tværfagligt symposium på Heidelberg International Science Forum. Præmien er begavet med 12.500 euro.
tysk idealisme og dens hovedpersoner
Fokus for symposiet er tysk idealisme, en filosofisk bevægelse, der opstod i Tyskland i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede. Denne bevægelse udviklede sig fra Immanuel Kants arbejde i 1780'erne og 1790'erne. Tysk idealisme er tæt forbundet med romantisk tænkning og oplysningstidens revolutionære politiske ideer. Kants filosofi, monumental i denne periode, begrænser viden til objekter af mulig erfaring og postulerer, at den sande natur af virkeligheden forbliver ukendelig for os. Denne begrænsning blev tolket af hans efterfølgere, herunder Johann Gottlieb Fichte, Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Friedrich Wilhelm Joseph Schelling, som en udfordring til en mere omfattende epistemologi.
Fichte afviste Kants begreb om "tingen-i-sig selv" og hævdede, at subjektivitet er kilden til den ydre virkelighed. Derimod udtalte Schelling, at der ikke er nogen forskel mellem ideelle og reelle repræsentationer. Hegel udviklede til gengæld begrebet absolut ånd og understregede betydningen af historie og intersubjektivitet i sin filosofi. Hans indflydelse på den filosofiske diskussion kan stadig mærkes i dag.
Symposiet har til formål at undersøge modtagelsen og tilegnelsen af videnskabelige metoder i denne klassiske tyske filosofi. Den konstruktive og eksperimentelle tilgangs funktion fremhæves særligt. Arrangementet vil overvejende finde sted på engelsk og vil give en platform for både unge videnskabsmænd og etablerede akademikere, der ønsker at engagere sig i emnerne tysk idealisme.
En tværfaglig diskurs
Tysk idealisme er ikke kun en teoretisk, men også en historisk bevægelse, som efter Kant kaldes postkantiansk idealisme. Denne æra prægede ikke kun filosofien i Tyskland, men havde også indflydelse i USA, især i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Her ledte en intellektuel elite efter nye svar på deres tids udfordringer og fandt dem i de tyske idealisters tanker.
Forelæsningerne og diskussionerne som en del af Hengstberger Symposium har til formål at illustrere den fortsatte relevans af denne filosofiske bevægelse og at fremhæve de metodiske tilgange, der er af central betydning for forståelsen af filosofiens naturvidenskabelige karakter. Med en kombination af etablerede tænkere og friske perspektiver vil dette symposium give et værdifuldt bidrag til den aktuelle filosofiske debat.