Universitetsrektorer mødes: Fremtiden for videreuddannelse i Baden-Württemberg!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 3. juli 2025 besøgte en HRK-delegation Heidelberg University of Education for at diskutere videregående akademisk uddannelse.

Am 3. Juli 2025 besuchte eine HRK-Delegation die Pädagogische Hochschule Heidelberg, um über wissenschaftliche Weiterbildung zu diskutieren.
Den 3. juli 2025 besøgte en HRK-delegation Heidelberg University of Education for at diskutere videregående akademisk uddannelse.

Universitetsrektorer mødes: Fremtiden for videreuddannelse i Baden-Württemberg!

Den 3. juli 2025 besøgte en delegation fra Universitetsrektorernes Konference (HRK) Heidelberg University of Education for at orientere sig om tilbud og udfordringer ved akademisk efteruddannelse på uddannelsesuniversiteter. Under ledelse af HRKs vicepræsident prof. Dr. Ulrike Tippe varede programmet fire timer og omfattede diskussioner med medlemmer af rektoratet og de ansvarlige for videreuddannelse fra i alt seks uddannelsesuniversiteter i Baden-Württemberg. Tre repræsentanter fra Baden-Württemberg Ministeriet for Videnskab, Forskning og Kunst (MWK) deltog også i udvekslingen.

Programmet blev organiseret af den professionelle skole ved Heidelberg University of Education i samarbejde med andre universiteter. I en keynote, prof. dr. Karin Vach, rektor for universitetet, de specifikke karakteristika ved universiteterne for læreruddannelse og deres mission inden for efteruddannelsesområdet. I de efterfølgende drøftelser blev forskellene til andre typer universiteter samt de specifikke målgrupper inden for uddannelse, opdragelse, social, sundhed og kultur diskuteret.

Indsigt i aktuelle programmer

En gallerivandring og en postersession gav deltagerne indsigt i forskellige aktuelle programmer, herunder emner som tysk som andetsprog, børne- og omsorgsundervisning, voksenundervisning, kulturledelse og videreuddannelse af lærere. Disse arrangementer skabte en livlig udveksling om ideer til at videreudvikle og udvide programmerne, især gennem samarbejde mellem universiteter.

Et centralt resultat af arrangementet var behovet for en strategisk dialog med Center for Skolekvalitet og Læreruddannelse Baden-Württemberg (ZSL) og Ministeriet for Kultur, Ungdom og Sport. I en afsluttende diskussion, som fandt sted i form af en World Café, blev udfordringer med at implementere uddannelsesmandatet diskuteret. Det omfattede emner som begrænsninger i brugen af ​​pædagogisk personale, spørgsmål om socialsikringsret og beregning af betalte tilbud i offentlighedens interesse.

Politiske rammer og anbefalinger

PH-repræsentanternes engagement og kvaliteten af ​​de tilbudte programmer blev udtrykkeligt anerkendt af HRKs vicepræsident Tippe. Prof. Dr. Karin Vach takkede alle for deres interesse for de fælles løsninger og udvekslingen af ​​erfaringer.

Udviklingen af ​​den akademiske videreuddannelse er præget af talrige milepæle. Dette omfatter forbundsstatsprogrammet "Advancement through Education: Open Universities", som blev implementeret fra 2011 til 2020, samt anbefalingerne fra Science Council fra 2019 og den nationale efteruddannelsesstrategi, som også blev lanceret i 2019. Efteruddannelsesportalen "hoch &weit" har været drevet siden 202.

På sin 32. generalforsamling i november 2021 vedtog HRK anbefalinger for fortsat akademisk uddannelse rettet mod universiteter, stater og den føderale regering. Disse anbefalinger omfatter handlemuligheder og ansvar for at forbedre videreuddannelsestilbuddene samt de udfordringer, der er i den aktuelle situation.

En rapport fra Erhvervsuddannelsens Forskningsinstitut (BIBB) behandler også de praktiske krav til akademiske efteruddannelsestilbud. Videnskab og praksis skal arbejde tæt sammen for at tilpasse uddannelsestilbuddene derefter. Dette understøttes af anbefalingerne fra German Society for Scientific Continuing Education (DGWF), som er rettet mod design og kvalitetssikring af efteruddannelsestilbud.

Sammenfattende kan det ses, at universiteterne bør indtage en central rolle i den faglige udvikling af universitetsuddannede for at imødekomme de stigende krav fra arbejdsmarkedet og for fortsat at optimere strukturen i den akademiske videreuddannelse. Det er dog nødvendigt, at de politiske rammebetingelser justeres, så universiteterne får de nødvendige ressourcer til at imødegå disse udfordringer.

De nuværende indsatser og programmer er i sammenhæng med en langsigtet udvikling, hvor uddannelsesinstitutionerne imødekommer udfordringen om løbende og fleksibelt at kvalificere mennesker. De seneste udfordringer og udviklinger inden for akademisk efteruddannelse dokumenterer den løbende relevans og behov for løbende at udvikle uddannelseslandskabet.