Unge forskere i søgelyset: 50.000 euro for geniale ideer!

Unge forskere i søgelyset: 50.000 euro for geniale ideer!

Den 17. oktober 2025 begynder forberedelserne til Unge Forskeres Videnskabsdag 2025, som finder sted den 22. oktober 2025 på Ulm Universitet. Arrangementet åbner klokken 16.30. i multimedierummet N27 og tilbyder unge forskere mulighed for at præsentere deres forskningsprojekter i form af en science slam. Der tilbydes finansieringsmuligheder på op til 50.000 euro for de bedste ideer, hvilket gør denne videnskabsdag til en af ​​de mest unikke begivenheder i Tyskland.

Et særligt højdepunkt vil være Dr. Jan-Martin Wiarda, en anerkendt videnskabsjournalist, der holder en gæsteforelæsning. Dens tema, "Akademisk frihed i tider med politisk usikkerhed", vil helt sikkert opmuntre deltagerne til at reflektere over udfordringerne for akademisk frihed, og hvordan disse kan påvirke forskningen. Arrangementet finder sted for femte gang og tilbyder en platform til at fremme kreativitet og innovativ styrke blandt unge forskere.

Præmier og netværk

Konkurrencen er hård, og præmierne er attraktive: Vinderen af ​​førstepladsen kan se frem til 50.000 euro, mens vinderen af ​​andenpladsen får tildelt 30.000 euro. Juryen består af bestyrelsesmedlemmer fra ProTrainU juniorakademiet. Dette høje finansieringsniveau er et tegn på det engagement, der her er vist for unge forskere.

Efter programmet har deltagerne mulighed for at tale med hinanden og skabe værdifulde kontakter ved netværksarrangementet. Mødet er særligt eksklusivt, hvor 15 deltagere har mulighed for at mødes direkte med Dr. Afløser Jan-Martin Wiarda. De administrerende direktører for ProTrainU, Clarissa Gobiet og Dr. Cornelia Estner, er tilgængelige for at besvare eventuelle spørgsmål. Yderligere information om arrangementet kan findes på Ulm Universitys hjemmeside: www.uni-ulm.de/scienceday.

Videnskabsjournalistikkens rolle

Fokus for arrangementet er ikke tilfældigt, da videnskabsjournalistik spiller en central rolle i kommunikationen mellem videnskab og samfund. Som det føderale ministerium for forskning, teknologi og rum (BMFTR) understreger, fremmer videnskabskommunikation udveksling mellem videnskab, samfund, erhvervsliv og politik. Derudover bidrager uafhængig videnskabsjournalistik af høj kvalitet til bevarelsen af ​​demokratiet. Men videnskabsjournalistikken er i stigende grad under pres på grund af udfordringerne ved digital transformation.

BMFTR er aktivt engageret i at styrke uafhængig videnskabsjournalistik og har derfor iværksat Science Journalism Innovation Fund. I samarbejde med Joachim Herz Foundation og Science Press Conference (WPK) vil der blive udført ledsagende forskning, hvis resultater vil udvikle evidensbaserede løsningsstrategier for videnskabsjournalistik. Et særligt fokus er på udviklingen inden for generativ kunstig intelligens, som byder på både udfordringer og nye tilgange til videnskabsjournalistik.

Projekter som "Augmented Science Journalism II" på Science Media Center (SMC) har til formål at stille forskningsresultater og værktøjer til rådighed for praktikere. Netværksplatforme som #FactoryWisskomm giver plads til udveksling af aktører samt diskussioner om løsninger og innovationer inden for videnskabskommunikation. Disse initiativer for bæredygtig videnskabskommunikation er afgørende for at opretholde dialogen mellem discipliner i fremtiden.