Studerer jura i en krise: LL.B. som et nyt sikkerhedsnet for studerende?

Studerer jura i en krise: LL.B. som et nyt sikkerhedsnet for studerende?

Diskussionen om at reformere juridisk uddannelse i Tyskland har taget fart. Fakulteterne ved universiteterne i Tübingen, Heidelberg og Freiburg opfordrer politikerne til straks at indføre en integreret bachelor i jura (LL. B.). Med denne kvalifikation kan studerende erhverve en universitetsgrad tidligere i deres studier, forudsat at de er "certifikatfrie" og har bestået den relevante universitetseksamen. Denne reform, som har været diskuteret i årevis, vil kunne mindske presset på studerende markant og give dem yderligere karrieremuligheder, især for dem, der ikke består statseksamen.

Lovudkastet bestemmer, at LL. B. betragtes som en selvstændig bacheloruddannelse og kræver ingen yderligere eksamen. I stedet kunne tidligere akademiske præstationer anerkendes. Modellen støttes blandt andet af Baden-Württemberg State Association of Law Schools, som opfordrer til hurtig implementering. Indførelsen af ​​LL. B. ses som et muligt ”sikkerhedsnet” for studerende, der er indskrevet på en af ​​de mest krævende studieretninger i Tyskland og vil kunne mindske konkurrenceulempen i forhold til andre lokationer, da især universiteterne i Tübingen, Heidelberg og Freiburg er dårligere stillet af den nuværende praksis, som f.eks. uni-freiburg.de rapporteret.

Forventninger til LL. b.

Forventningerne til den nye LL. B. er høje. Målet med uddannelsen er ikke kun at mindske prøvetrykket, men også at gøre jurastudiet mere attraktivt samlet set. Forbundsstaternes justitsministre har generelt talt for reformen, men efterlyser mere detaljerede høringer om de planlagte ændringer. Ifølge en undersøgelse fra 2020 mener 74 % af de adspurgte, at LL. B. ville reducere eksamenspresset. Der er dog også kritiske røster: Nogle jurister advarer om risikoen for, at denne grad vil blive opfattet som en "tabergrad" og derfor kan øge presset på studerende rsw.beck.de noter.

De nuværende strukturer for jurastudier er omfattende og krævende. For mange studerende kan vejen til den første statseksamen tage fem til seks år, inklusive et minimum toårigt praktikophold. I løbet af denne tid skal de tage adskillige eksamener, med over 90% bestået - dog fejler omkring en tredjedel af eksaminanderne i første forsøg. Denne høje fejlrate fører til et betydeligt psykisk pres, som psykologer understreger. Reforminitiativerne har til formål at tilpasse uddannelsen til nutidens elevers livsrealitet, hvilket også understreges af foreningen "Alliance for Reform af Juridisk Uddannelse" med over 40 reformforslag, som f.eks. deutschlandfunk.de rapporteret.

Diskussionens aktualitet afspejles ikke kun i universiteternes krav, men også i de studerendes omfattende behov. Over 70 % af de studerende støtter indførelsen af ​​en integreret bacheloruddannelse. Behovet for at modernisere juridisk uddannelse gennem digitalisering og inddragelse af juridisk teknologi er også et centralt problem. Uddannelsesreformer har dog deres egne udfordringer, velsignet af politiske blokeringer, mens retspraksis og uddannelseskrav konstant er under lup.