Bekæmpelse af tigermyggen: nye kort til sundhedspleje!
Universitetet i Heidelberg forsker i Aedes aegypti, hvis vektorkontrol i byområder adresserer væsentlige sundhedsproblemer.

Bekæmpelse af tigermyggen: nye kort til sundhedspleje!
Bekæmpelse af myggebårne sygdomme er en voksende udfordring for sundhedsmyndigheder verden over. Især den egyptiske tigermyg, videnskabeligt kendt som Aedes aegypti, har etableret sig som en betydelig vektor af sygdomme som dengue, Zika, chikungunya og gul feber. De foretrækker at formere sig i stillestående vand opsamlet i kunstige beholdere såsom vandtanke eller dæk. Disse levesteder er stigende på grund af stigende urbanisering, som Dr. Knoblauch fra Geoinformatics forskergruppen ved IWR forklarer. Bekæmpelse af mygpopulationer er kritisk i mange byområder, fordi den globale tilgængelighed af vacciner næsten udelukkende er til gul feber.
De mest effektive foranstaltninger til bekæmpelse af Aedes aegypti-myg forbliver vektorkontrol gennem eliminering af ynglesteder og brug af insekticider. For at kunne anvende disse metoder målrettet er det afgørende med præcise kort, der viser myggenes potentielle levesteder. En nylig undersøgelse viste, at ved hjælp af frit tilgængelige geospatiale data, herunder satellit- og Street View-billeder, var det muligt at modellere op til 75 % af de rumlige variationer i myggeoverflod i Rio de Janeiro. Der blev brugt 79 miljøindikatorer, som tog hensyn til ynglepladsens tæthed samt bymorfologiske og klimatiske karakteristika.
Forskning og internationalt samarbejde
Disse lovende resultater er resultatet af internationalt samarbejde mellem forskningsgrupper ved Heidelberg Universitet og forskere fra lande som Brasilien, Storbritannien, Østrig og USA. Projektet blev støttet af den tyske forskningsfond og den østrigske videnskabsfond. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet "The Lancet Planetary Health". Udviklingen af en Bayesiansk model har gjort det muligt at estimere tilstedeværelsen af myg i rum og tid mere præcist. Dette kan få vidtrækkende konsekvenser for udviklingen af målrettede indsatser i byområder.
I Europa er situationen ikke mindre kompliceret. I Frankrig, for eksempel, har Aedes albopictus eller tigermyggen været udbredt siden 2004. Der var 11 lokale kilder til dengue-overførsel i 2024 med i alt 83 tilfælde, hovedsageligt i regionerne Provence-Alpes-Côte d'Azur og Occitanie. Disse data kommer fra en udvidet overvågningsperiode, der løb fra 1. maj til 30. november 2024. Sporbarhed og forebyggende foranstaltninger fra nationale sundhedsmyndigheder og myggekontroltjenester er nødvendige for at forhindre overførsel af sygdomme som dengue, Zika og chikungunya.
Globale epidemier og fremtidige udfordringer
Den globale denge-situation i 2024 er alarmerende. Der er registreret over 12 millioner tilfælde på verdensplan, det højeste antal siden 1980. Epidemier i Guadeloupe, Martinique og Guyane er eksempler på, hvor alvorlig situationen er. I perioden fra januar til april 2024 blev der rapporteret om 2.271 importerede dengue-tilfælde i Frankrig, hvilket understreger, at det haster med at træffe effektive foranstaltninger til at kontrollere myggepopulationer. Disse udfordringer er påvirket af flere faktorer: demografi, økologiske forhold og adgang til medicinske faciliteter spiller en afgørende rolle i overførslen af disse sygdomme.
På baggrund af denne kompleksitet har et europæisk konsortium, der arbejder med vektorbårne infektioner, udviklet moderne metoder til overvågning, kontrol og forebyggelse af vektorpopulationer. EDENEXT-projektet har udviklet prædiktive modeller for spredning og fortsætter med at undersøge biologisk-økologiske sammenhænge for at reducere smitterisikoen for mennesker og dyr.