Kæmp for akademisk frihed: Tyskland siger Nej til pres!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 28. marts 2025 bekræfter videnskabelige organisationer videnskabens frihed som en hjørnesten i demokrati og international udveksling.

Am 28.03.2025 bekräftigen Wissenschaftsorganisationen die Freiheit der Wissenschaft als Grundpfeiler der Demokratie und internationalen Austausch.
Den 28. marts 2025 bekræfter videnskabelige organisationer videnskabens frihed som en hjørnesten i demokrati og international udveksling.

Kæmp for akademisk frihed: Tyskland siger Nej til pres!

Den 28. marts 2025 offentliggjorde Alliancen af ​​Videnskabsorganisationer og Forbundsministeren for Uddannelse og Forskning en fælles erklæring, der understreger akademisk frihed som et væsentligt element i liberale, demokratiske samfund. Denne erklæring fremhæver voksende bekymring over det pres, som videnskaben står over for i forskellige regioner i verden. Videnskabens frihed og international udveksling er højlydt uni-freiburg.de afgørende for social og økonomisk fremgang.

I den sammenhæng blev der også henvist til ”Bonn-erklæringen om forskningsfrihed”, som blev vedtaget i 2020. Denne erklæring understreger forskningsfrihedens centrale rolle i det europæiske forskningsrum. I denne erklæring har ministrene for højere uddannelse i det europæiske område for videregående uddannelse forpligtet sig til værdierne akademisk frihed, akademisk integritet og institutionel autonomi. Alliancen hilser denne udvikling velkommen, da den ses som vigtig støtte til akademisk frihed.

International støtte til forskere

Fælleserklæringen understreger også vigtigheden af ​​international mobilitet for videnskabsmænd, hvilket gavner alle involverede. Tyskland fremhæves som et attraktivt sted for forskning og innovation, ikke mindst på grund af den garanterede akademiske frihed og de omfattende rammebetingelser. Hensigten er klar: Tyskland ønsker at sikre og yderligere udvide sin tiltrækningskraft for fremragende videnskabsmænd.

En central bekymring i denne erklæring er også beskyttelsen af ​​forskere, der ikke længere kan arbejde frit i deres hjemlande. For at nå dette mål anses det for nødvendigt at styrke det internationale samarbejde på områder som klimaændringer, tab af biodiversitet og social retfærdighed. Den globale krise kræver et intensivt og frit samarbejde fra alle stater.

Overvågning af forskningsfrihed

Desuden indeholder Bonn-erklæringen mulighed for løbende overvågning af forskningsfrihedens situation. Prof. Dr. Peter-André Alt, formand for den tyske rektorkonference (HRK), understreger behovet for politisk støtte til akademisk frihed og kræver, at denne frihed ikke skal begrænses af politiske motiver. HRK-præsidenten presser også på for politiske foranstaltninger til at forsvare akademisk frihed, da talrige videnskabsmænd i mange lande er i akut risiko eller bliver forfulgt. I Tyskland er der en forpligtelse til at tilbyde beskyttelse og perspektiver for videnskabsmænd i risikozonen, især gennem programmer som "Academy in Exile" og "Scholars at Risk".

HRK Senatet udtrykte for nylig sin forfærdelse over statsvolden i Iran, hvor studerende og videnskabsmænd også er berørt. Derudover er der truffet foranstaltninger i Tyskland for at øge bevidstheden om de farer og repressalier, som universitetsmedlemmer er udsat for. I mange lande, såsom Rusland, er videnskaben i stigende grad udsat for politisk undertrykkelse, hvilket sender et farligt signal til det globale videnskabelige samfund.

Ifølge 2023 Academic Freedom Index oplever over 50 % af verdens befolkning et fald i akademisk frihed. I 22 lande er der betydelige forringelser i forhold til for ti år siden. Kun fem lande har registreret forbedringer. HRK har derfor lanceret en kampagne dedikeret til at støtte videnskabsmænd i risikozonen, kaldet #ResearchersAtRisk.

For at overkomme denne globale udfordring er det essentielt, at Tyskland, som en del af et stærkt europæisk forskningsområde med internationale partnere, bidrager til at løse presserende problemer. Det gælder især emner som freds- og konfliktforskning samt biomedicinske problemstillinger.