Kunstig intelligens: fare eller håb for vores mentale sundhed?

Kunstig intelligens: fare eller håb for vores mentale sundhed?

Kunstig intelligens (AI) påvirker i stigende grad menneskers hverdag og rejser mange spørgsmål, især med hensyn til mental sundhed. En nylig afholdt paneldebat på Marsilius Kolleg ved Heidelberg Universitet behandlede dette emne og fokuserede på virkningerne af AI på selvbillede og sociale relationer. Både muligheder og udfordringer forbundet med digitale teknologier blev diskuteret i detaljer. Især i forbindelse med COVID-19-pandemien, som har gjort adgangen til sundhedsydelser sværere for mange mennesker, ses brugen af ​​kunstig intelligens som et potentielt middel til at forbedre mental sundhedspleje. Ifølge en rapport af econstor.eu I 2021 levede der over 150 millioner mennesker med psykisk sygdom i WHO's europæiske region.

Diskussionen om byrderne ved digital overvågning og automatiserede beslutningsprocesser var et centralt emne for arrangementet. Eksperterne, herunder Michael Gertz, Julia Peters og Svenja Taubner, fremhævede de forskellige perspektiver og præsenterede AIs potentiale i diagnosticering og behandling af psykiske sygdomme. Eksempler på anvendelse omfatter tidlig erkendelse af symptomer og støtte til terapeutiske processer.

Grænser og potentiale for AI

Arrangementerne som en del af "Marsilius kontroversielle"-serien henvender sig specifikt til et bredt publikum for at diskutere samfundsrelevante spørgsmål på tværfaglig måde. Et mål er at invitere folk til aktivt at deltage i diskussioner om virkningen af ​​AI på mental sundhed. Moderationen var af Marsilius Kollegets direktører, Prof. Dr. Friederike Nüssel og Prof. Dr. Michael Boutros, overtog og fremmede dialogen mellem forskellige videnskabelige kulturer.

Udfordringerne ved at bruge AI blev dog også diskuteret i et nyt WHO-studie. Dette fremhæver mangler i brugen af ​​AI i mental sundhedspleje og forskning. Undersøgelsen fremhæver metodiske og kvalitative mangler i brugen af ​​AI i forskningen i psykiske lidelser mellem 2016 og 2021 med et klart fokus på depressive lidelser og skizofreni. I mange tilfælde forbliver brugen af ​​AI ubalanceret, og der er betydelige huller i forståelsen af, hvordan AI også kan bruges til at forske i andre psykiske problemer, som rapporteret af hvem.int nævnt.

Et andet nøgleresultat i WHO-undersøgelsen er, at AI-applikationer ofte er komplekse og, hvis de bruges forkert, kan det føre til forvrængning og unøjagtige resultater. Metodiske mangler såsom utilstrækkelig datavalidering og manglende risikoevaluering er blevet identificeret som hæmmende faktorer, der kan vanskeliggøre praktisk implementering af AI. Der mangler en gennemsigtig rapportering om AI-modeller, hvilket påvirker reproducerbarheden og samarbejdet mellem forskere.

WHO/Europa-handlingsplanen for 2023 til 2030 anerkender behovet for innovation inden for prædiktiv analyse gennem big data og AI. I lyset af de udfordringer og muligheder, som kunstig intelligens giver inden for mental sundhed, er det fortsat vigtigt at fortsætte med at fremme og uddybe dialogen mellem videnskab og samfund.