Mannheim-sociolog Irena Kogan valgt til Videnskabsakademiet!

Mannheim-sociolog Irena Kogan valgt til Videnskabsakademiet!

Den 19. august 2025 blev prof. Dr. Irena Kogan, en anerkendt sociolog ved Universitetet i Mannheim, valgt til Mainz Academy of Sciences and Literature. Dette akademi er kendt for sin rolle som en ikke-universitetsforskningsinstitution dedikeret til dyrkning af videnskab og litteratur samt fremme af unge videnskabsmænd. Kogan sagde, at hendes udnævnelse var en stor ære, og at hun var opsat på at fremme tværfaglig diskurs om social integration og ulighed. Universitetet i Mannheim beretter, at i akademiet kan hver af de tre klasser maksimalt vælge 50 fuldgyldige medlemmer, der er førende inden for deres felt.

Kogan begyndte sin akademiske karriere med en summa cum laude doktorgrad om arbejdsmarkedsintegration af migranter ved Universitetet i Mannheim i 2006 og var direktør for Mannheim Center for European Social Research (MZES) fra 2020 til 2023. Hendes forskningsfelter omfatter social ulighed, migration og etnicitet samt overgangen fra skole til arbejdsliv, som nu leder projektet, og som hun nu leder i uddannelses- og forskningsprojektet. Tyskland” (PARFORM), finansieret af Det Europæiske Forskningsråd. Hun er desuden medansvarlig for det internationale langtidsprojekt CILS4EU, som undersøger udviklingen af ​​børn med migrantbaggrund.

Uddannelsesmæssig ulighed i Tyskland

Baggrunden for Kogans satsning på forskning er det igangværende spørgsmål om etniske uddannelsesmæssige uligheder i Tyskland, som behandles i forskellige undersøgelser. Ifølge en undersøgelse af Becker og Gresch, som blev publiceret i en antologi om etniske uligheder i uddannelsessystemet, er uddannelsesaspirationerne hos familier med indvandrerbaggrund ofte højere end de faktiske uddannelseskvalifikationer, hvilket er et paradoksalt fund. Disse uligheder har dybere årsager, som ligger både i social baggrund og i strukturelle former for diskrimination i det tyske uddannelsessystem. Federal Agency for Civic Education påpeger, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse er særligt ramt af sådanne ulige forhold.

Desuden viser en analyse fra Federal Institute for Population Research, at både migrationsbaggrund og social klasse har selvstændige effekter på elevernes kompetenceniveau. Disse faktorer forstærker hinanden og fører til betydelige uddannelsesmæssige forskelle. Regionale forskelle spiller også en afgørende rolle, som data fra PISA-undersøgelsen fra 2006 viser. Udgivelsen af ​​BiB fremhæver betydningen af ​​de politiske konsekvenser, der kan udledes af disse resultater.

Efterhånden som forskningen skrider frem i de kommende år, vil det blive tydeligere, hvor hurtig handling der er nødvendig for at afhjælpe disse uligheder. Kogans valg til Akademiet kunne resultere i et væsentligt bidrag til disse vigtige sociale spørgsmål. Dit engagement vil uden tvivl øge bevidstheden om social inklusion og ulighed i den akademiske verden og udenfor.