Ny Alzheimers forskningsmodel: mikrogliaceller i fokus for undersøgelsen
Forskere ved universitetet i Freiburg afslører, hvordan mikrogliaceller påvirker immunsystemet ved Alzheimers sygdom. Nye terapeutiske tilgange i udsigt.

Ny Alzheimers forskningsmodel: mikrogliaceller i fokus for undersøgelsen
Alzheimers er en kompleks sygdom, der ikke kun angriber hukommelsen hos de ramte, men som også har en betydelig indvirkning på hjernens immunsystem. Den seneste forskning fra det medicinske fakultet ved universitetet i Freiburg viser, at mikrogliaceller, som er afgørende for immunreaktionen i hjernen, kun reagerer på ydre stimuli, hvis de er i en vis afstand fra typiske proteinaflejringer. Disse resultater blev offentliggjort den 14. juli 2025 i det anerkendte tidsskriftNatur Neurovidenskaboffentliggjort. Professor Dr. Marco Prinz, medicinsk direktør for Institut for Neuropatologi ved Universitetshospitalet i Freiburg, fremhæver immunsystemets bemærkelsesværdigt hurtige reaktion på udviklingen af Alzheimers sygdom.
Undersøgelsen gjorde det klart, at kun mikrogliaceller, der ikke er direkte knyttet til aflejringerne, kan reagere på ydre påvirkninger såsom infektioner. Ved specifikt at aktivere disse immunceller i musemodellen var forskerne i stand til at bremse udviklingen af Alzheimers sygdom betydeligt. Mikrogliaceller spiller en afgørende rolle i den sunde hjerne, men ændrer deres funktion ved Alzheimers sygdom, især i nærheden af amyloide plaques.
Forskning innovationer og teknikker
Et centralt værktøj i denne forskning var den nyudviklede farvningsteknik, som gjorde det muligt for forskere at skelne mellem forskellige grupper af celler og observere deres reaktioner nærmere. Dr. Katrin Kierdorf, arbejdsgruppeleder ved Instituttet for Infektionsforebyggelse og Hospitalshygiejne, understreger vigtigheden af den rumlige placering af disse immunceller for deres funktion i patologien af Alzheimers sygdom. Disse opdagelser kaster nyt lys over de molekylære årsager til tab af funktion i specifikke cellegrupper og åbner potentiale for fremtidige terapeutiske tilgange.
Forskningen er ikke kun begrænset til dyremodeller. Yderligere undersøgelser fremhæver mikrogliacellers dybe indflydelse på Alzheimers patogenese. Forskning viser, at genetiske risikofaktorer i menneskelige data spiller en væsentlig rolle i aktiveringen og spredningen af disse immunceller. Mikrogliaceller er ikke kun vigtige for at belyse beta-amyloid-peptider, men påvirker også neuronal sundhed og respons på skade.
Udsigter og fremtidig forskning
I en anden undersøgelse udført i forbindelse med Hertie Institute for Clinical Brain Research, var forskere i stand til at udvikle en unik menneskelig model til at studere immunceller i hjernen. Inducerede pluripotente stamceller, som har en øget risiko for Alzheimers sygdom, tjente som grundlag for at observere mikrogliacellers reaktioner på Alzheimer-typiske aflejringer. De første resultater viser lovende tilgange til at replikere de sygdomsfremkaldende processer." Denne udvikling åbner op for nye perspektiver for terapeutiske anvendelser inden for Alzheimers forskning.
Resultaterne af disse omfattende studiesessioner er betydelige. De fremmer ikke kun forståelsen af sygdomsmekanismerne, men understøtter også søgen efter nye biomarkører og terapier, der potentielt kan bruges forebyggende i fremtiden. For at klarlægge resultaternes overførbarhed til humane patienter er der imidlertid behov for yderligere forskning for yderligere at undersøge de langsigtede virkninger af disse immunreaktioner og deres terapeutiske muligheder.