Suche
Mein Konto
Ny CRISPR-proces: Vil det revolutionere genetisk forskning i Stuttgart?
Med CRISPRgenee præsenterer University of Stuttgart en innovativ genredigeringsproces, der kan revolutionere grundforskning og medicinske applikationer.
Ny CRISPR-proces: Vil det revolutionere genetisk forskning i Stuttgart?
Forskere ved universitetet i Stuttgart har udviklet en innovativ CRISPR-proces, der markant kan forbedre effektiviteten og reproducerbarheden af genetiske analyser. Metoden, kendt som CRISPRgenee, er publiceret i tidsskriftet Cellerapporteringsmetoder præsenteret. Formålet med denne nye teknik er bedre at forstå cellefunktioner og understøtte grundforskning, især i relation til sygdomme som kræft.
CRISPR/Cas9 omtales ofte som en præcis metode til specifikt at modificere gener. Sidste år blev denne teknologi tildelt Nobelprisen i kemi, hvilket understreger dens betydning i biomedicinsk forskning. Metoden fungerer som en saks, klipning af DNA på bestemte steder for at slukke eller ændre gener. Men disse innovative muligheder bringer også etiske spørgsmål med sig, såsom dem om genetisk korrektion, som gentagne gange bliver rejst i offentlig diskussion.
CRISPRgenee: Et gennembrud inden for celleforskning
Teamet omkring PD Dr. Philipp Rathert ved Institut for Biokemi ved Universitetet i Stuttgart har udviklet en banebrydende tilgang med CRISPRgenee. Denne metode kombinerer at slukke og skære et målgen i samme celle og er særligt effektiv til gener, der er svære at slukke. CRISPRgenee åbner således nye veje for kombinatoriske analyser, der muliggør undersøgelse af komplekse cellulære processer.
Potentialet i den nye metode er særligt imponerende i genetiske tab af funktion (LOF) analyser, som bruges til at forske i virkningerne af tab af funktion af gener eller proteiner. Højt uni-stuttgart.de Kombinationer af to gener kan analyseres samtidigt ved hjælp af CRISPRgenee, hvilket fører til en mere præcis og robust belysning af cellulære forbindelser.
Etik og sociale implikationer af genomredigering
Selvom CRISPRgenee lover lovende fremskridt, rejser CRISPR-teknologien også betydelige etiske og samfundsmæssige spørgsmål. Eksperter påpeger, at muligheden for genterapi og genom-modifikationer i planter og dyr giver både muligheder og betydelige risici. Brugen af CRISPR kan potentielt revolutionere præcisionsmedicin i tumorsygdomme og endda finde anvendelse i transplantationsmedicin til at overvinde organmangel.
Den kendsgerning, at der findes forskellige reguleringstilgange i Europa og USA, kan til gengæld have en betydelig økonomisk indvirkning på landbrugsindustrien. Diskussionen om de sociale konsekvenser af sådanne procedurer er derfor fortsat eksplosiv. Hvordan forschung-und-lehre.de understreger, at en differentieret vurdering af genredigering baseret på forskellige kriterier er nødvendig for at håndtere risiciene ansvarligt.
Sammenfattende repræsenterer CRISPRgenee et bemærkelsesværdigt fremskridt inden for celleforskning, der kunne uddybe forståelsen af cellefunktioner. Samtidig forbliver etikken i præcisionsgenomredigering et centralt emne i den videnskabelige og politiske debat.