Ressourceforskning omdefineret: Tübingen lukker vigtigt specialforskningsområde!

Ressourceforskning omdefineret: Tübingen lukker vigtigt specialforskningsområde!

Universitetet i Tübingen har ydet et væsentligt bidrag til forståelsen af ​​ressourcer med færdiggørelsen af ​​det særlige forskningscenter "ResourceCultures". I løbet af de sidste tolv år har dette tværfaglige forskerhold samlet over 60 videnskabsmænd fra forskellige discipliner for at forske i det komplekse forhold mellem social udvikling og ressourceforbrug. Så rapporteret uni-tuebingen.de at projekterne blandt andet omhandlede anvendelse af materielle ressourcer som petroleum og ædelmetaller samt immaterielle ressourcer som viden og religiøse verdensbilleder.

Forskningen spændte fra neandertalers ressourcebrug til den moderne betydning af ressourcer i lande som Indien. Forskningsområdets talsmænd, professor Martin Bartelheim og professor Thomas Scholten, understreger, at den sociale dynamik, der opstår ved behov og brug af ressourcer, er central for udviklingen i de respektive samfund.

Kulturel opbygning af ressourcer

Et af de vigtigste resultater af Collaborative Research Center er, at ressourcer er kulturelt konstruerede og ikke blot naturlige. Teamet har udviklet modeller, der synliggør sammenhængen mellem kulturelle ideer og sociale udviklinger. Tværfagligt samarbejde var afgørende for denne redefinering af ressourcer. Forskningsområdet løb officielt fra 1. oktober 2013 til 30. juni 2025. Den endelige udgivelse af bogen “ResourceCultures – How Resources Affect Societies”, redigeret af Bartelheim et al., giver et omfattende overblik over forskningsresultaterne (ISBN: 9783752008685).

Parallelt med udviklingen i Tübingen viser universitetet i Freiburgs fokus på bæredygtighedsforskning, at tværfaglige tilgange er af stor betydning. Højt uni-freiburg.de Denne forskning omfatter sociale, økonomiske og økologiske aspekter af bæredygtighed og har skabt sig et navn internationalt. Særligt bemærkelsesværdig er grundlæggelsen af ​​Young Academy for Sustainability Research i 2021, som samler unge forskere fra forskellige discipliner for at løse de presserende spørgsmål om bæredygtighed.

Et praktisk aspekt af denne forskning er initiativet Environmental Humanities, som er udviklet ud fra et originalt FRIAS forskningsfokus på tværfaglig resiliensforskning. Denne nye forskergruppe har til formål at videreudvikle transformativ bæredygtighedsvidenskab inden for forskning og undervisning.

Innovationer inden for ressourcestyring

En anden vigtig aktør inden for ressourcestyring er formanden for ressourcestyring ved universitetet i Osnabrück, som f.eks. usf.uni-osnabrueck.de rapporteret. Dette blev lanceret i oktober 2001 med støtte fra den tyske forbundsmiljøfond for at fremme innovative, tværfaglige forsknings- og undervisningstilgange. En vigtig komponent i programmet er udviklingen af ​​adaptive og integrative forvaltningskoncepter, især med hensyn til vandressourcer.

Forskningsaktiviteterne fokuserer på dynamikken i aktørnetværk og udvikling af nye metoder til deltagende modeludvikling. Disse metoder er beregnet til at hjælpe med at forstå kompleks spatiotemporal dynamik i menneske-teknologi-miljøsystemer. Et mål er at forbedre repræsentationen af ​​den menneskelige dimension i integrerede modeller og ledelsesprocesser. Agent-baseret modellering tjener som en lovende metode til at beskrive adfærden hos sociale enheder og til at understøtte sociale læreprocesser med interessentgrupper.

Sammenfattende kan det siges, at både universitetet i Tübingen, universitetet i Freiburg og universitetet i Osnabrück yder et vigtigt bidrag til den aktuelle diskussion om ressourcer og bæredygtighed gennem deres tværfaglige forskningstilgange. Med innovative koncepter og omfattende undersøgelser bliver forståelsen af ​​ressourcer i vores samfund omformet.