Revolution inden for kræftbehandling: AI bryder ny vej!

Revolution inden for kræftbehandling: AI bryder ny vej!

I en løbende indsats for at revolutionere kræftforskning og -behandling lancerede Mertelsmann Foundation i 2022 Collaborative Research Institute Intelligent Oncology (CRIION). Det sker i tæt samarbejde med universitetet i Freiburg, universitetshospitalet i Freiburg og en lang række nationale og internationale forskningsgrupper. Et centralt mål for dette institut er udviklingen af ​​adaptive, personlige kræftbehandlinger.

AI-teknologier spiller en afgørende rolle i dette. CRIION bruger state-of-the-art metoder til at identificere digitale biomarkører fra billed- og omics-data, der er i stand til at forudsige sygdomsprogression og optimere behandlinger i realtid. Initiativet skaber bro mellem grundforskning og klinisk anvendelse, som skal muliggøre hurtigere og mere præcis bekæmpelse af kræft. Hvert år bliver omkring en halv million mennesker i Tyskland diagnosticeret med kræft, som er den næsthyppigste dødsårsag efter hjerte-kar-sygdomme. På trods af medicinske fremskridt i de senere år er antallet af patienter konstant stigende.

Brugen af ​​kunstig intelligens i kræftmedicin

Integrationen af ​​kunstig intelligens (AI) i kræftmedicin kunne repræsentere et afgørende fremskridt. På det tyske cancerforskningscenter (DKFZ) i Heidelberg bruges AI til at evaluere billeddannelsesprocedurer. Radiolog David Bonekamp fremhæver behovet for teknisk support ved analyse af 6.000 til 8.000 billeder pr. patient. AI-systemer er i stand til at optimere billeddata, hvilket er særligt vigtigt ved diagnosticering af lungeknuder og prostatacancer. En algoritme, der evaluerer magnetisk resonansbilleddannelse, viser lovende resultater og kan reducere antallet af unødvendige biopsier betydeligt.

Men at introducere AI er ikke uden udfordringer. Eksperter advarer om de risici, der er forbundet med brugen af ​​sådanne systemer, såsom brugertillid og uigennemsigtigheden af ​​mange algoritmer, som ofte fungerer som en "sort boks". Titus Brinker, en hudlæge og AI-ekspert, går derfor ind for gennemsigtige programmer, der gør deres anbefalinger forståelige. Ikke desto mindre viser indledende undersøgelser, at kunstig intelligens kunne forbedre medicinsk behandling og tidlig opdagelse, især for lovpligtige sygeforsikringspatienter.

Personlig medicin gennem forklarlig kunstig intelligens

Ud over arbejdet fra CRIION og DKFZ har et forskerhold fra universiteterne i Duisburg-Essen og München samt BIFOLD udviklet en ny tilgang til at personliggøre kræftbehandling. En bred datapulje fra sygehistorie, laboratorieværdier og genetiske analyser bruges til at afklare komplekse sammenhænge. Professor Jens Kleesiek forklarer, at mulighederne for personlig medicin ofte forbliver uopfyldte, fordi traditionelle vurderingstilgange ikke giver mulighed for individuelle forskelle.

Resultaterne af undersøgelsen, offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Cancer, er baseret på data fra over 15.000 patienter med 38 forskellige solide tumorer. Analysen undersøgte 350 parametre, der var i stand til at skabe en differentieret overordnet prognose for hver patient. Dette åbner mulighed for forbedret beslutningstagning og hurtigere vurdering af diagnostiske parametre, selv i nødstilfælde.

Sammenfattende har kombinationen af ​​forskningsinitiativer af høj kvalitet og brugen af ​​kunstig intelligens potentialet til fundamentalt at transformere kræftbehandling. Dette kan ikke kun påvirke selve behandlingen, men også revolutionere tidlig detektion og diagnostik. De igangværende kliniske undersøgelser har til formål at bevise de fordele, disse teknologier faktisk kan give patienterne.

For mere information om CRIION-projektet besøg Universitetet i Freiburg. Et detaljeret kig på AIs rolle i kræftmedicin kan findes på daglige nyheder. Til sidst tilbuddene LMU interessant indsigt i personlig medicin.