Suche
Mein Konto
Skepsis i Tyskland: Tilliden til USA svinder dramatisk!
Skepsis i Tyskland over for USA vokser, efterhånden som EU-topmødet diskuterer sikkerhed og forsvar.
Skepsis i Tyskland: Tilliden til USA svinder dramatisk!
Den tyske befolkning er i stigende grad skeptisk over for USA. Kun 10,0 procent af de adspurgte er af den opfattelse, at Tyskland kan stole på USA. Denne værdi er faldet drastisk i forhold til 2023, hvor den var 29,7 procent. Denne tendens er især tydelig inden for partipræferencer, som en undersøgelse af Universitetet i Freiburg viser.
De største forskelle kan ses blandt vælgergrupperne: Kun 9,4 procent af CDU/CSU tror på et pålideligt partnerskab, mens kun 3,8 procent af SPD deler denne opfattelse. Derimod støtter 54,1 procent af AfD-vælgerne et tættere samarbejde med USA, hvilket viser en modsat tendens. Tallene gør det også klart, hvor forskellige meninger om samarbejdet med Rusland er inden for partilandskabet.
Stigende støtte til europæiske forsvarsinitiativer
Debatten om militært samarbejde i Europa forstærkes af geopolitisk usikkerhed. På torsdag mødes EU-landene i Bruxelles til et særligt topmøde for at diskutere en våbenhvile i Ukraine og investeringer i oprustning af Europa. På baggrund af russiske trusler og de amerikanske allieredes faldende pålidelighed opfordrede Ursula von der Leyen til at styrke forsvaret. ZDF rapporterer, at europæiske lande brugte i alt 457 milliarder USD på forsvar i 2024, næsten halvdelen af USA’s udgifter på 968 milliarder USD.
En strategisk styrkelse af militære kapaciteter er særlig nødvendig med hensyn til at støtte Ukraine. Ronja Kempin fra Science and Politics Foundation understreger, at Europa er "blindt" uden USA's evner. For at forbedre dine egne færdigheder er projekter som "European Sky Shield Initiative" og "Elsa"-programmet allerede ved at blive planlagt. Samtidig kunne den midlertidige stationering af amerikanske mellemdistancemissiler i Tyskland fra 2026 tolkes som en del af svaret på truslen fra Rusland.
Europæisk sikkerhedsstrategi og fremtidige udfordringer
EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) er kernen i disse bestræbelser. Ifølge oplysningerne fra Europa-Parlamentet FSFP har udviklet sig hurtigt i de seneste år, især efter Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022. Denne politik omfatter ikke kun krisestyring, men også beskyttelse af Unionen og dens borgere.
Det europæiske våbenmarked er ineffektivt, da over 80 procent af våben indkøbes nationalt, hvilket resulterer i høje omkostninger og manglende interoperabilitet. EU er begyndt at gå sammen i multinationale projekter som FCAS (nyt kampfly) og MGCS (ny hovedkampvogn), samtidig med at strukturerne for integration af EU-styrker går i stå.
Støtte til en fælles europæisk hær vurderes forskelligt blandt vælgerne. Mens 85,8 procent af De Grønne og 81,0 procent af SPD støtter et sådant samarbejde, støtter AfD kun 23,2 procent. Denne uoverensstemmelse viser de forskellige syn på behovet for en fælles forsvarsindsats i en tid, hvor der er behov for strukturændringer og øgede investeringer i forsvaret.