Stenalderjægere: Forskere afslører mobilitet i Mgwayiza-dalen!
Et forskerhold fra universitetet i Tübingen undersøger stenaldermobilitet i Mgwayiza-dalen, Eswatini, og redskabernes oprindelse.

Stenalderjægere: Forskere afslører mobilitet i Mgwayiza-dalen!
Et internationalt forskerhold Universitetet i Tübingen og Senckenberg Society for Natural Research undersøgte mobiliteten af stenalderjægere og samlere i det sydlige Afrika. Fokus er på regionerne i Mgwayiza-dalen i Eswatini, på grænserne til Sydafrika og Mozambique. Forskerne analyserede forarbejdede stenredskaber fra steder op til 40.000 år gamle og trak konklusioner om de tidlige menneskers bevægelser.
Holdet, ledet af Dr. Gregor D. Bader, offentliggjorde hans resultater i Journal of Archaeological Science. Undersøgelsen omfatter en række steder og råmaterialekilder, der hjælper med at forstå jægernes og samlernes veje. Vigtige materialer som rød jaspis, grøn kalcedon og sort chert blev indsamlet af disse tidlige mennesker. Undersøgelsesresultater viser, at de tilbagelagde imponerende distancer på mellem 30 og 100 kilometer.
Råstoffer og deres geokemiske analyse
Forskningen bruger samlinger fra Nationalmuseet i Lobamba og fokuserer på stenartefakter fra stederne Hlalakahle, Siphiso, Sibebe og Nkambeni. Sammen med Dr. Brandi MacDonald fra Missouri Research Reactor brugte neutronaktiveringsanalyse til at bestemme oprindelsen af stenene. Denne geokemiske fingeraftryksanalyse muliggjorde den geografiske fordeling af råvarerne. Det slående er, at værktøjerne lavet af grøn kalcedon og rød jaspis har samme fingeraftryk som aflejringerne i Mgwayiza-dalen.
Forskningen fandt også, at sten kan være blevet transporteret via lokale floder, selvom der var lange afstande mellem kilderne og stederne. Et vigtigt aspekt er erkendelsen af, at farvepræferencer har ændret sig over tid. Mens sort og hvid chert og grøn kalcedon var populære i middelstenalderen, blev rød jaspis foretrukket i den senere stenalder. Undersøgelsen har titlen: "Afkodning af jæger-samler-viden og selektivt valg af litiske råmaterialer under middel- og senere stenalder i Eswatini."
Genetiske forbindelser mellem Europa og Nordafrika
Et andet vigtigt forskningsområde er de genetiske forbindelser mellem tidlige europæiske jægere og nordafrikanske populationer. Seneste undersøgelser af den genetiske historie i det østlige Maghreb, offentliggjort i fagbladet Natur, viser, at mennesker i denne region, som omfatter det moderne Tunesien og det nordøstlige Algeriet, havde europæiske forfædre for mere end 8.000 år siden.
DNA-analysen af ni individer fra arkæologiske steder, der er mellem 6.000 og 10.000 år gamle, giver det første genetiske bevis på stenalderens havrejser over Middelhavet. Disse fund er baseret på direkte genetiske fund og supplerer arkæologiske udgravninger. David Reich, en befolkningsgenetiker ved Harvard Medical School, fremhæver, at der er et hul i viden om Nordafrikas historie. I modsætning til det vestlige Maghreb, hvor arven fra europæiske landmænd herskede, blev den oprindelige arv i det østlige Maghreb bevaret, mens folk fortsatte med at leve som jægere og samlere, på trods af introduktionen af husdyr.
Derudover viste det sig, at en mand fra det tunesiske område Djebba havde omkring 6 % af sit DNA fra europæiske jægere og samlere. Disse fund beviser, at der var møder mellem nordafrikanske forfædre og europæere for omkring 8.500 år siden. Analysen viser også, at obsidian fra øen Pantelleria blev fundet på tunesiske arkæologiske steder, hvilket indikerer handelskontakter.
Det menes, at jægere og samlere rejste over Sicilienstrædet i trækanoer. Det skal dog bemærkes, at mange potentielle mellemlandinger, der kan være vigtige for udforskningen af disse ruter, nu er under vandet. Rosa Fregel, der er involveret i undersøgelserne, beskriver opdagelsen som væsentlig og forventer yderligere overraskelser fra fremtidig forskning.
Slægtsforskel rapporterer, at gamle DNA-analyser bekræfter eksisterende skelethypoteser og viser den genetiske modstandskraft i det østlige Maghreb. Dette område viser mindre europæisk landbrugsindflydelse og er en værdifuld kilde til at forstå migration og tilpasning af bestande i stenalderen.