Dyresamarbejde: blæksprutter og fisk jager sammen!

Dyresamarbejde: blæksprutter og fisk jager sammen!

Samarbejdet mellem forskellige dyrearter er ikke kun fascinerende, men også udbredt i naturen. Aktuel forskning viser, at samfund mellem forskellige arter ofte består af et komplekst netværk af interaktioner. Der lægges særlig vægt på samarbejdet mellem blæksprutter og revfisk, som ikke kun tjener til at skaffe føde, men også muliggør en dybere indsigt i de involverede arters kognitive evner. Biologen Eduardo Sampaio fra Konstanz Cluster of Excellence "Collective Behavior" og Max Planck Institute for Behavioural Biology undersøgte dette emne mere detaljeret sammen med psykologer fra Cambridge University og Stazione Zoologica Anton Dohrn. Campus Universitetet i Konstanz rapporterer, at den aktuelle artikel i tidsskriftet Current Biology kaster lys over det kognitive grundlag for denne særlige form for samarbejde.

Blæksprutter og revfisk viser, hvordan koordinerede angreb øger sandsynligheden for at fange bytte. Fiskene fortæller blæksprutterne, hvor byttet gemmer sig, mens blæksprutterne kan øge jagtsuccesen for begge arter ved smart at pakke sig rundt eller skræmme byttet ud af deres gemmesteder. Dette kræver en bemærkelsesværdig fleksibilitet i blækspruttens adfærd, som skal tilpasse sin tilgang til omstændighederne og kravene fra sin jagtpartner. På denne baggrund diskuteres også muligheden for, at fisk, der udnytter dette samarbejde, kan risikere negative konsekvenser. Undersøgelsen fokuserer derfor på emner som signalbehandling, rollespecialisering og dynamisk beslutningstagning. Disse nye resultater åbner interessante perspektiver på dyrs intelligens og understreger, at social kompleksitet og problemløsningsevner skal dukke op ikke kun inden for en art, men også på tværs af arter.

Kognitive færdigheder og problemløsning

Men intelligent adfærd observeres ikke kun i maritime levesteder. Der er talrige eksempler på bemærkelsesværdige problemløsningsevner i dyreverdenen. Chimpanser har brugt værktøjer til at knække nødder i over 4.300 år. Udgravninger i Elfenbenskysten har dokumenteret dette ved at finde sten med slidmærker, der indikerer brug af chimpanser. De mest moderne undersøgelser viser, at fugle som krager og ravne også har en enestående intelligens. Disse dyr er i stand til komplekse løsninger på problemer, såsom at tabe nødder på vejene, så biler kan knække. Planet viden fremhæver, at nogle krager specifikt besøger zebraovergange for sikkert at skaffe føde.

Derudover viser ravne, der er opvokset i et beskyttet miljø af mennesker, evnen til at gennemtænke løsninger i deres hoveder, før de anvender dem i praksis. Denne evne til at overføre tidligere erfaringer til nye situationer betragtes som nøglen til dyrenes intelligens. Intelligens er dog ikke begrænset til en bestemt type eller adfærd, men diversificeres i forskellige former såsom håndværk, økologisk og social intelligens.

Et andet eksempel, der illustrerer kompleksiteten af ​​dyrs intelligens, er adfærden hos mangrovehejrer, som kaster kviste i vandet som lokkemad. Denne evne til at sikre sig mad viser, at intelligens har mange ansigter og ikke kun bestemmes af hjernestørrelse. Selv dyr med mindre hjerner, såsom søstjerner og krabber, udviser bemærkelsesværdig miljømæssig og social intelligens.

Sammenfattende giver forskning i dyrs intelligens og samarbejde på tværs af arter nye perspektiver på forståelse af social adfærd. Sampaios og hans kollegers undersøgelser udvider i høj grad vores viden om kompleksiteten af ​​livet i dyreriget. Hvad enten det er i vand eller på land, afslører dyrs evne til at samarbejde og løse problemer, hvor dybt rodfæstet det sociale liv er i naturen.