Ubiquitination som nøglen til at bekæmpe fedme og diabetes!
Universitetet i Stuttgart udgiver forskning om rollen af lineær ubiquitinering i forebyggelsen af fedme-relaterede sygdomme.

Ubiquitination som nøglen til at bekæmpe fedme og diabetes!
Ny forskning fra universitetet i Stuttgart kaster lys over fedtcellernes afgørende rolle i reguleringen af vores helbred. I en undersøgelse offentliggjort i det anerkendte tidsskriftVidenskabens fremskridt, undersøger forfatterne funktionen af lineær ubiquitinering og dens indvirkning på forebyggelsen af lipodystrofi og fedme-associerede metaboliske syndromer. Dette kan have vidtrækkende konsekvenser for behandlingen af fedme og dens følgesygdomme.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort den 17. september 2025, fokuserer på det lineære ubiquitin-kædesamlingskompleks (LUBAC). Dette spiller en afgørende rolle i regulering af inflammatoriske processer gennem NF-KB/MAPK signalveje og forhindrer celledød i menneskelige fedtceller. Musemodeller malet af HOIP, den katalytiske underenhed af LUBAC i fedtceller, lider af lipodystrofi og viser øget modtagelighed for fedme-relateret metabolisk syndrom.
Betændelses- og fedtcellernes rolle
Forskning viser, at den hypertrofi af adipocytter, der opstår under fedme, udløser kronisk inflammation og dermed fører til stofskifteforstyrrelser. Men forståelsen af inflammatorisk signalering, der er specifik for fedtsygdom, er stadig uklar. Resultaterne viser, at reduceret HOIP-ekspression i fedtvæv korrelerer med dårligere metabolisk kondition hos fedmepatienter.
Især hos mus observeret i undersøgelsen blev det opdaget, at fraværet af HOIP ikke kun reducerer TNF-induceret NF-KB-aktivering, men også fremmer celledød i adipocytterne. Forfatterne understreger, at hæmning af celledød med caspase-8 kan hjælpe med at forhindre lipodystrofi og reducere risikoen for metaboliske relaterede leversygdomme.
Farmakoterapi mod fedme
Da fedme fortsat er et voksende sundhedsproblem, anbefales farmakoterapi som en vigtig behandlingsmulighed. Personer med et kropsmasseindeks (BMI) på over 27 kg/m² og komorbiditeter eller over 30 kg/m² uden komorbiditet bør overveje lægemiddelbehandling. Læger skal først grundigt evaluere komorbiditeter og medicin, der allerede er taget, for at vælge den passende behandling.
- Hauptklassen von Adipositas-Medikamenten:
- ZNS-Stimulanzien oder Anorexiants (z. B. Phentermin, Lorcaserin)
- Antidepressiva, Dopaminwiederaufnahmehemmer oder Opioidantagonisten (z. B. Bupropion, Naltrexon)
- Gastrointestinale Wirkstoffe (z. B. Orlistat, GLP-1-Agonisten)
- Andere (z. B. Topiramat, Metformin, SGLT2-Hemmer)
Effektiviteten af medicinen kan variere betydeligt. Der er også specifikke bivirkninger at overveje: Orlistat kan hæmme fedtoptagelsen, men fører ofte til ubehagelige gastrointestinale symptomer. Phentermine, på den anden side, fungerer som en kortvarig appetitdæmpende middel, men har også en lang række mulige bivirkninger.
Der lægges særlig vægt på den faldende effektivitet af nogle lægemidler: seponering af langtidsmedicinering kan ofte føre til hurtig vægtøgning. Det er derfor afgørende, at patienter og læger arbejder tæt sammen for at finde den bedst mulige behandling med dokumenteret succes.
Overordnet står det klart, at forskning i fedtcellernes rolle og de tilhørende stofskiftesygdomme har stor betydning, både på molekylært og terapeutisk plan. Fremtidige undersøgelser kan bringe vigtige fremskridt i behandlingen af fedme og de sygdomme, der følger af det.