Ukrainsk videnskabsmand modtager millioner i finansiering til terrorrapportering!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Prof. Dr. Lesia Horodenko modtager 220.000 euro i finansiering til et forskningsprojekt om terrorrapportering ved Universitetet i Mannheim.

Prof. Dr. Lesia Horodenko erhält 220.000 Euro Förderung für Forschungsprojekt zur Terrorberichterstattung an der Uni Mannheim.
Prof. Dr. Lesia Horodenko modtager 220.000 euro i finansiering til et forskningsprojekt om terrorrapportering ved Universitetet i Mannheim.

Ukrainsk videnskabsmand modtager millioner i finansiering til terrorrapportering!

I dag, den 31. marts 2025, modtog den flygtninge ukrainske kommunikationsforsker prof. Dr. Lesia Horodenko yderligere finansiering på næsten 220.000 euro til sit vigtige forskningsprojekt. Dette projekt er en del af det DFG-finansierede projekt "Responsible Terrorism Reporting" på Mannheim Center for European Social Research (MZES), som siden 2017 har været ledet af prof. Dr. Hartmut Wessler ledes. Horodenko, der flygtede fra Ukraine i juli 2024 og tidligere underviste ved universitetet i Kiev, fokuserer sit arbejde på mediernes rapportering om terrorisme i Rusland, Hviderusland og Ukraine.

Det centrale forskningsspørgsmål, som Horodenko fokuserer på, er, hvordan medierne i disse lande bruger begrebet "terrorisme", og hvilke forskellige fortællinger der udspringer af det. Det er særligt afslørende, at ukrainske tropper i Rusland fremstilles som "terrorhandlinger", mens oppositionelle russiske medier i lande som Letland eller Polen bruger udtrykket på en mere nuanceret måde. Analysen skal hjælpe med at formulere anbefalinger til journalister, når de skal håndtere terrorangreb.

Forskningsmål og metoder

Det overordnede mål for det overordnede projekt er at undersøge tonen, faktatjek og brugen af ​​billeder og videoer i rapportering om angreb. I projektets første fase blev der gennemført en komparativ analyse af terrorrapportering i forskellige lande og kulturer. Med overgangen til anden fase, der løber frem til 2027, er der fokus på samspillet mellem tekster og billeder og deres indflydelse på mediebrugernes opfattelse.

Der gennemføres eksperimenter for at finde ud af, om ansvarlig rapportering fører til en mere objektiv opfattelse af emnet terrorisme. Udviklingen i mediernes dækning af terrorisme er et løbende emne, der skal ses på baggrund af store begivenheder som den 11. september 2001, som anses for et vendepunkt i den globale opfattelse af terrorisme, da publikationerne af Federal Peace Research Foundation vise.

Mediekonstruktion af terrorisme

Værker af Wolfgang Frindte, Nicole Haußecker og Jens Jirschitzka er i centrum for disse medievidenskabelige analyser, som omhandler mediekonstruktionen og den individuelle fortolkning af terrorisme. Disse analyser dækker også vigtige tidsperioder og begivenheder, såsom terrorangrebene i 2002 i Kenya og udviklingen efter 9/11.

Gennem kvantitative og kvalitative analyser af nyhedsrapportering om terrorisme i Tyskland fra 2007 til 2009 blev medierepræsentationens indflydelse på den individuelle forståelse af terrorisme og befolkningens sikkerhedsadfærd også undersøgt. Ved hjælp af tre repræsentative befolkningsundersøgelser skulle konstruktionerne om terrorisme i samfundet fastlægges for at fremme en fredelig verdensorden.

Et andet eksempel på analysen af ​​medierapportering om terrorisme er kandidatafhandlingen med titlen “Framing of terrorism in Austrian media reporting”. Denne undersøgelse omhandlede det IS-organiserede terrorangreb i Wien den 2. november 2020 og analyserede rapporteringen i to forskellige dagblade: kvalitetsavisen "der Standard" og tabloiden "die Kronenzeitung".

Evalueringen af ​​209 artikler gjorde det klart, at rapporteringen i disse medier nogle gange varierede meget. Mens reaktionerne på angrebet og fremstillingen af ​​terrorisme som en trussel i første omgang dominerede, flyttede fokus over tid til konsekvenserne og foranstaltningerne efter angrebet.

Overordnet ser det ud til, at mediernes rapportering om terrorisme er kompleks både med hensyn til opfattelse og ræsonnement og er påvirket af en række forskellige faktorer. Behovet for ansvarlig og differentieret rapporteringspraksis er derfor fortsat centralt for at fremme forståelsen af ​​dette presserende sociale problem.