Gamle jægere og samlere: Den genetiske hemmelighed bag Altiplano afsløret!

Gamle jægere og samlere: Den genetiske hemmelighed bag Altiplano afsløret!

Et internationalt forskerhold fra Universitetet i Tübingen, Senckenberg Center for Human Evolution and Palaeoenvironment og Universidad Nacional de Colombia har offentliggjort banebrydende fund om Colombias genetiske historie. I en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Science Advances opdagede videnskabsmænd en tidligere ukendt tidlig population af jæger-samlere i Altiplano, plateauet omkring Bogotá, dateret til 6.000 år siden.

Analyse af 21 individer fra fem arkæologiske steder afslørede, at denne bestand forsvandt fuldstændigt senest for 2.000 år siden. En fuldstændig ændring i befolkningen var sandsynligvis forårsaget af en migration fra Mellemamerika, som bragte teknologier som keramik og chibcha-sprogene med sig. De ældste individer blev opdaget i Checua, nord for Bogotá, hvor de levede i højder på omkring 3.000 meter.

Genetisk mangfoldighed og fremskridt inden for forskning

De genetiske materialeprøver fra denne tidlige population kan ikke længere spores i de 2.000 år gamle individer, hvilket understøtter teorien om en fuldstændig kulturel og genetisk ændring. Forskerne understreger, at det er usædvanligt, at genetiske spor af en oprindelig population forsvinder fuldstændigt i Sydamerika, hvilket ikke tidligere er blevet observeret i Andes- og Southern Cone-regionen.

Ud over de nylige opdagelser i Colombia, er en ny undersøgelse foretaget af forskere fra... Max Planck Institute for Science of Human History og universitetet i Zürich er involveret i de genetiske rødder af 26 befolkningsgrupper i det vestlige Sydamerika og Mexico. Resultaterne af denne forskning bekræfter indflydelsen fra talrige komplekse kulturer og afslører ukendte migrationer og forbindelser, hvilket giver en dybere indsigt i kontinentets befolkningshistorie.

Forskning viser også, at genetisk udveksling mellem vidt adskilte populationer har fundet sted i mere end 4.000 år, hvilket gør det lettere at forstå migrationsbevægelser og de deraf følgende befolkningsstrukturer gennem århundreder. Sådanne nøjagtige genetiske analyser er afgørende for at forstå de mange begivenheder, der fandt sted i de prækoloniale og post-europæiske perioder.

Kulturelle og sociale implikationer

Integrationen af ​​genealogisk forskning med arkæologiske og palæoklimatiske data har identificeret vigtige migrationsruter og intensiv kontakt mellem befolkninger langs Andesbjergene og Amazonas-regionen. Disse resultater understøtter forestillingen om, at der var betydelige forbindelser mellem Quechua- og Cocama-talende gennem migration.

Colombias migrationshistorie er ikke kun et akademisk emne, men også en kontekst for den aktuelle sociale virkelighed. Siden opdagelsen af ​​Sydamerika i det 15. århundrede har kontinentet oplevet adskillige bølger af immigration, især i det 19. og 20. århundrede, udløst af økonomiske vanskeligheder og politisk ustabilitet. De Migrationsrapport fremhæver, at europæiske immigranter, især fra Italien og Spanien, udgør en betydelig andel af befolkningen i lande som Argentina, Brasilien og Uruguay.

I dag er udfordringerne omkring migration og integration særligt presserende. Den venezuelanske krise har fået millioner af mennesker til at flygte til nabolandene på jagt efter et bedre liv. Disse komplekse migrationsbevægelser gør det klart, at den genetiske og kulturelle mangfoldighed i Sydamerika ikke blot hører fortiden til, men fortsætter med at forme kontinentets sociale strukturer og ansigt.