Forsikringsbeskyttelse for kommuner: Nu bliver det risikabelt!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Undersøgelse fra University of Hohenheim viser forsikringshuller for kommunale bygninger i Tyskland i tilfælde af naturrisici og anbefalinger til forbedringer.

Studie der Universität Hohenheim zeigt Versicherungslücken kommunaler Gebäude in Deutschland bei Naturgefahren und Empfehlungen zur Verbesserung.
Undersøgelse fra University of Hohenheim viser forsikringshuller for kommunale bygninger i Tyskland i tilfælde af naturrisici og anbefalinger til forbedringer.

Forsikringsbeskyttelse for kommuner: Nu bliver det risikabelt!

En aktuel undersøgelse af Universitetet i Hohenheim, bestilt af General Association of the German Insurance Industry (GDV), fremhæver et bekymrende faktum: forsikringsbeskyttelsen af ​​kommunale bygninger mod naturkatastrofer i Tyskland er utilstrækkelig. Dette er især bekymrende, da mange lokalsamfund er afhængige af statsstøtte i tilfælde af skade, som anses for risikabelt.

Undersøgelsen dækker flere forbundsstater, herunder Baden-Württemberg, Hessen og Thüringen. I disse regioner har et stort antal samfund tegnet naturfareforsikring: 70 % i Baden-Württemberg, 55 % i Thüringen og kun 50 % i Hessen. Af historiske årsager er forsikringstætheden i Baden-Württemberg 94 % for boligbyggerier, hvilket er væsentligt højere end landsgennemsnittet på 57 %.

Forsikringsbrug og statsafhængighed

Undersøgelsen viser, at 31 % af kommunerne i Hessen, 48 % i Baden-Württemberg og 60 % i Thüringen har tendens til at finansiere uforsikrede skader gennem statslige betalinger. På trods af de fordele, der opstår ved hurtig skadeafvikling og rådgivning fra forsikringsselskaber, fører disse faktorer ikke til en højere grad af at tegne naturfareforsikring. En klar tendens viser et udbudsgab i Tyskland, når det kommer til beskyttelse mod naturlige farer.

Det understreges, at forbrugere og kommuner gratis kan indhente oplysninger om deres individuelle risikosituationer, fx gennem et oversvømmelsestjek. For at forbedre situationen efterlyser undersøgelsen et omfattende koncept for forebyggelse og tilpasning til konsekvenserne af klimaændringer. Det omfatter klare retningslinjer for risikobevidst planlægning og byggeri samt byggeforbud i oversvømmelsesområder og indførelse af et landsdækkende naturfarecertifikat.

Stigende forsikringspræmier og risici

De Forskning af CORRECTIV påpeger, at klimakrisen fører til stigende priser på naturkatastrofeforsikringer. Særligt høje præmier skal betales for bygninger i risikoområder som fitnesscentre i dale eller rådhuse ved kyster. Ifølge skøn har kun omkring 50 % af de kommunale bygninger i Tyskland forsikring mod naturrisici, hvilket fører til risikoaversion i nogle sårbare kredse på grund af høje omkostninger.

Derudover advarer Philipp Wolf fra Rheinland-Pfalz Consumer Center om konsekvenserne af stigende omkostninger. Disse kan føre til, at både distrikter og privatpersoner giver afkald på forsikring. Naturfareforsikring bliver stadig vigtigere for at beskytte mod økonomisk skade forårsaget af naturkatastrofer som oversvømmelser eller kraftig regn. På grund af de høje byggeomkostninger og hyppigere ekstreme vejrhændelser er priserne steget markant de seneste år.

En undersøgelse viser, at kun ni ud af tretten adspurgte distrikter har en kaskoforsikring. Fire distrikter, herunder Oberhavel, Anhalt-Bitterfeld, Gera og Kiel, har dog nogle gange slet ingen naturrisikoforsikring, hvor Kiel nævner de høje præmier som årsagen, mens Gera prioriterer andre udgifter. Der er særlige udfordringer i Bad Neuenahr-Ahrweiler, hvor tilbud om naturfareforsikring ikke længere er tilgængelige efter oversvømmelsen i 2021.

krav til politik

SPDF-parlamentsmedlem Johannes Fechner efterlyser en ensartet præmiestruktur og omfattende forsikring mod naturkatastrofer. Han foreslår at gentænke risikovurderingen af ​​huse for at muliggøre billigere priser. Han opfordrer også kommunerne til at tage klimatilpasningsforanstaltninger og forbyde byggeri i de mest udsatte områder.

Endnu en rapport fra Deloitte viser forsikringsbranchens centrale rolle i forbindelse med Paris-klimaaftalen. Industrien skal ikke kun absorbere økonomisk skade, men også støtte overgangen til vedvarende energi.’étude påpeger, at forsikringsdækning ofte først tages i betragtning, efter at projektet er startet, hvilket modarbejder en effektiv risikostyring af klimaforandringer. Nøgleresultatet er, at det er afgørende at kombinere risiko, tekniske og finansielle færdigheder for succesfuldt at tackle fremtidige udfordringer relateret til naturkatastrofer.