Ændringer i hukommelsen: Hvordan 8. maj 1945 genfortolkes!

Ændringer i hukommelsen: Hvordan 8. maj 1945 genfortolkes!

Den 12. juni 2025 vil Heidelberg Universitet afsætte sin Ruperto Carola-forelæsningsserie til det vigtige emne om at genfortolke afslutningen på Anden Verdenskrig. Især 8. maj 1945, der ofte betragtes som "nultimen", undersøges nøje. I sit foredrag belyser historikeren prof. Martin Sabrow, hvordan ændringen i hukommelsen er sket i den tyske erindringskultur. I stigende grad ses denne dag mindre som et tegn på overgivelse end som en dag for befrielse uni-heidelberg.de rapporteret.

"Zero Hour" refererer til det totale nederlag og opløsningen af ​​alle eksisterende ordrer i Tyskland. Ikke desto mindre mister denne måde at tale på sin bevisværdi og betragtes af nogle, som Sabrow, som en undertrykkelse af fortiden. Denne kritiske diskussion åbner op for det meget mere komplekse billede af overgangen fra det nazistiske diktatur til Forbundsrepublikken.

Et kontroversielt mindested

8. maj 1945 bliver fortsat diskuteret som et symbolsk øjeblik for Tysklands sammenbrud. Landet lå i ruiner, både materielt og moralsk. Det er kontroversielt, hvor brat overgangen til en ny æra fandt sted. Forandringen var præget af resignation, men også af en ånd af optimisme. Gamle eliter forblev en afgørende kraft i denne overgangsfase, hvilket illustrerer kompleksiteten af ​​den sociale stemning på det tidspunkt. Tagesspiegel.de fremhæver, at synspunktet om at fejre 8. maj som befrielsesdag er blevet en konsensus næsten 80 år efter krigens afslutning.

Ruperto Carolas forelæsningsrække har titlen "1945: Epoch Threshold and Space of Experience" og vil blive ledet af historikeren Prof. Dr. Manfred Berg undfanget. Denne serie dækker både retrospektive fortolkninger og rekonstruktioner af menneskelige oplevelser. Sabrows foredrag bliver efterfulgt af yderligere tre arrangementer, som finder sted om mandagen i auditoriet på Det Gamle Universitet.

Erindringskulturen er under forandring

Ændringerne i erindringen om Anden Verdenskrig afspejles ikke kun i akademiske debatter, men også i det bredere samfund. I en samtale mellem politolog Herfried Münkler og Elisabeth Luft diskuteres centrale erfaringer fra krigens afslutning. Det transatlantiske Vesten ses som en afgørende geopolitisk og økonomisk kraft, der står over for nutidens udfordringer. Det skal bemærkes, at militære grænseskift ofte ikke giver de ønskede resultater. Münkler understreger, at læreprocessen fra de jugoslaviske krige viser, hvor skrøbeligt mottoet "aldrig mere krig" er. Goethe.de beskriver også parallellerne mellem fredsforhandlingerne i 1945 og aktuelle konflikter, såsom situationen i Ukraine, som illustrerer de globale udfordringer.

Et centralt aspekt af ændringen i hukommelsen er den stadig mere aftagende rolle, som krigens afslutning spiller for yngre generationer. Denne generation har ingen direkte minder og er afhængig af fortællinger. Men bevidsthed om fortiden tilskynder til refleksion over vores forfædres ansvar og handlinger. Aktivt engagement i historien er af stor betydning for fremtidig krigsforebyggelse og undgåelse af autoritære strukturer.

Martin Sabrows foredrag den 12. juni er en del af en større diskussion, der tager fat på de sociale og politiske konsekvenser af at huske krigens afslutning. Optagelser af begivenhederne vil snart være tilgængelige på heiONLINE for at videregive viden om denne afgørende æra til fremtidige generationer.