Økonomisk ulighed: Risikoen for borgerkrig stiger på verdensplan!

Økonomisk ulighed: Risikoen for borgerkrig stiger på verdensplan!

En aktuel undersøgelse af Universitetet i Tübingen shows alarming trends in economic inequality and its links to the risk of civil war. En omfattende analyse, der undersøger fordelingen af ​​jord og indkomst over de sidste 200 år i 193 lande, afslører, at stigende økonomisk ulighed i lande som USA, Storbritannien og Rusland har øget risikoen for borgerkrig markant. Denne undersøgelse blev offentliggjort i tidsskriftet Review of Income and Wealth.

Undersøgelsen udviklede et nyt mål til beregning af økonomisk ulighed, der ikke kun tager højde for indkomst og jordbesiddelse, men også afvigelser fra gennemsnitshøjden. Højde tjener som en indikator for levestandarden og uligheden i et samfund. For eksempel viser historiske data, at før den amerikanske borgerkrig steg forskelle i højde mellem højere indkomstgrupper og ufaglærte arbejdere betydeligt.

Statistisk indsigt og risici

Risikoen for borgerkrig i USA er steget fra 10 % til 21 % over de seneste 30 år på grund af ulige indkomstfordeling. Undersøgelsen viser også, at uligheden også er steget i andre lande som Storbritannien, Kina, Indien og Rusland. Sammenhængen mellem ulige indkomstfordeling og borgerkrige er blevet statistisk bevist, hvor borgerkrige defineres som konflikter med over 1.000 dødsfald som følge af kampe inden for et år.

Forskningen viser også, at faktorer som et lands størrelse og befolkning samt tidligere borgerkrige og niveauet af demokrati er yderligere variabler, der kan påvirke risikoen for en borgerkrig. Interessant nok har økonomisk vækst ingen målbar indvirkning på risikoen for borgerkrig. For at mindske uligheden på tværs af indkomstgrupper anbefaler forskerne blandt andet en mere progressiv indkomstskat og bedre adgang til uddannelse af høj kvalitet.

Globale tendenser og uligheder

Et bredere syn på globale uligheder gives gennem en analyse af Federal Agency for Civic Education suppleret. I 2021 tjente de rigeste 10 procent af verdens befolkning i gennemsnit omkring 87.000 euro årligt, mens de fattigste 50 procent kun fik 2.800 euro. Denne forskel afspejles også i ejerskab af aktiver: De rigeste 10 procent har et gennemsnit på omkring 551.000 euro, mens de fattigste 50 procent kun har 4.100 euro.

I Tyskland er indkomstuligheden steget siden 1970'erne, med en betydelig stigning mellem slutningen af ​​1990'erne og midten af ​​2000'erne. Globalt har Europa den laveste indkomstulighed, mens regioner som Latinamerika og Mellemøsten oplever højere niveauer af ulighed. Antropologiske undersøgelser viser, at alle medlemmer af et samfund lider af høj grad af ulighed, selv velhavende borgere, fordi ulighed skaber stress og sociale spændinger.

Disse resultater fremhæver behovet for at se sociale uligheder ikke kun som et økonomisk problem, men også som en trussel mod social fred og stabilitet i samfund verden over. Det gør det så meget desto vigtigere at træffe foranstaltninger, der mindsker økonomisk ulighed og dermed mindsker risikoen for konflikter.