Udstillingen fremhæver Geiershoefer-familiens lidelser under nationalsocialismen

Udstillingen fremhæver Geiershoefer-familiens lidelser under nationalsocialismen

Den 28. maj 2025 åbnede udstillingen "Uretfærdighedens lange skygge" på det katolske universitet i Eichstätt, som kaster lys over Geiershoefer-familiens skæbne under nationalsocialistisk forfølgelse. Denne udstilling er resultatet af intensivt tre-semesters forskningsarbejde udført af studerende i moderne og samtidshistorie og journalistik under ledelse af prof. Dr. Vanessa Conze. I alt over 5.000 sider med kildemateriale blev set og evalueret for at udvikle et mikrohistorisk perspektiv på forfølgelsen og dens eftervirkninger. Fokus er på de involverede personer, de forskellige tidsniveauer og de komplekse emner om forfølgelse, udvisning og efterkrigstiden.

Resultaterne af dette projektarbejde er ikke kun præsenteret i den aktuelle udstilling, men også offentliggjort i monografien "Uretfærdighedens lange skygge. Nationalsocialistisk forfølgelse og dens eftervirkninger - Geiershoefer-familiens eksempel". Alle interesserede kan besøge udstillingen i foyeren på KU Universitetsbiblioteket frem til den 21. juni 2025. Der er planlagt fremtidige præsentationer i Ingolstadt og Allersberg, mens en podcast, i samarbejde med Bayerischer Rundfunk, også er tilgængelig.

Jødeforfølgelsen under nationalsocialismen

Udstillingen har til formål at udvide og uddybe konventionelle fortællinger om jødeforfølgelsen under nationalsocialismen. Denne forfølgelse begyndte systematisk, efter at nazistpartiet kom til magten i 1933, hvor statens diskrimination mod den jødiske befolkning i Tyskland blev forfulgt aggressivt. Antisemitisk tænkning var et centralt grundlag for den nationalsocialistiske ideologi. Adolf Hitler annoncerede tidligt "udryddelsen af ​​jøderne", hvilket lagde grundlaget for den senere terror- og udryddelsespolitik.

Et højdepunkt i denne forfølgelse var novemberpogromen i 1938, også kendt som "Krystalnattens nat". Den nat blev over 1.400 synagoger og jødiske bedehuse ødelagt, hundredvis af jødiske butikker og hjem blev revet ned, og omkring 100 jøder blev myrdet. Denne stats-orkestrerede voldshandling satte en bølge af undertrykkelse i gang, der førte til konfiskation af alle jødiske aktiver og udelukkelse af jøder fra det økonomiske liv.

Den progressive vold og Holocaust

Fra 1941 og frem satte den nazistiske ledelse, især SS, den bebudede "udryddelse af jøderne" ud i livet. Det anslås, at omkring 5,7 millioner jøder fra besatte europæiske lande systematisk blev myrdet. Folk blev gasset og brændt i udryddelseslejre, mens skydningerne myrdede et stort antal jøder på stedet. Holocaust, som det mest radikale folkedrab i historien, repræsenterer ikke kun udryddelsen af ​​den jødiske befolkning, men også det samtidige mord på sinti og romaer samt mennesker med handicap.

Udstillingen på KU og de tilhørende publikationer har til formål ikke blot at huske denne mørke del af historien, men også at skabe opmærksomhed om de alvorlige menneskerettighedskrænkelser og menneskerne bag tallene. Initiativer som Stolpersteine ​​lagt af Gunter Demnig siden 1995 husker ofrene og åbner plads til individuelle historier i sammenhæng med fortidens store begivenheder.

Eksemplet med familien Geiershoefer repræsenterer derfor et konkret forskningsfelt, der belyser historie og personlige erfaringer for mennesker, der led under det nationalsocialistiske regime. Deres historie fortælles et sted, hvor videnskab og hukommelse mødes og kan bidrage til en bedre forståelse af fortiden.