CAR T-celleterapi: muligheder og risici for kræftpatienter afsløret!

CAR T-celleterapi: muligheder og risici for kræftpatienter afsløret!

FAU har fået en ny ekspert inden for CAR T-celleterapi: Prof. Dr. Fabian Müller, som har W3 professoratet for dette lovende forskningsområde. Friedrich-Alexander Universitet Erlangen-Nürnberg (FAU) er et af de 15 største og mest forskningstunge universiteter i Tyskland. Det beskæftiger over 6.000 mennesker og tilbyder mere end 270 uddannelser til mere end 39.000 studerende. Prof. Müller kommer med omfattende erfaring fra sin tidligere post-doc stilling ved National Cancer Institute i Bethesda, MD, USA.

Prof. Dr. Müllers forskningsfokus fokuserer på antistofbaserede terapier, der sigter mod specifikt at slukke for degenererede eller dysregulerede celler. Disse teknologier forventes at reducere bivirkningerne af traditionelle kræftbehandlinger betydeligt, hvilket gør dem til en lovende tilgang til bekæmpelse af kræft.

CAR T-celleterapi og hvordan det virker

CAR T-celleterapi er en moderne metode til behandling af visse blod- og lymfekræftformer, såsom akut lymfatisk leukæmi (ALL) og non-Hodgkin lymfom (NHL). Udtrykket "CAR" står for kimær antigenreceptor, som er integreret i T-celler for specifikt at dræbe tumorceller. Terapiprocessen omfatter flere trin:

• Blutentnahme und Filtration der weißen Blutzellen durch Leukapherese.
• Isolierung der T-Zellen im Labor und deren gentechnische Veränderung zur Herstellung des CAR.
• Verabreichung einer Chemotherapie zur Hemmung von Tumorzellen und Immunsystem (Lymphodepletion).
• Infusion der CAR-T-Zellen, die im Körper aktiv werden.

Hver patient modtager individuelle, genetisk modificerede T-celler. To CAR T-cellebehandlinger er godkendt i Tyskland: axicabtagene ciloleucel og tisagenlecleucel, som begge er rettet mod overflademarkøren CD19. Behandlingen har vist sig effektiv, med undersøgelser, der viser, at tumorer kan skrumpe betydeligt.

Bivirkninger og nye fund

Dog bør mulige bivirkninger tages i betragtning. Disse omfatter cytokinfrigivelsessyndrom, neurologiske problemer som hovedpine og svimmelhed og cytopenier med lave celleniveauer i blodet. Der er også øget risiko for infektioner. Langtidsstøtte og monitorering af patienter er planlagt i op til 15 år efter behandlingen.

Et nuværende forskerhold ved Universitetshospitalet Düsseldorf (UKD) har intensivt undersøgt bivirkningerne af CAR T-cellebehandling. Sjældne tilfælde af sekundære kræftformer, såsom T-celle lymfomer, er blevet observeret. Mutationer i hæmatopoietiske stamceller er blevet identificeret som en mulig årsag til disse sygdomme. Disse mutationer kan opstå spontant eller være fremmet af tidligere terapier såsom kemoterapi.

Forskning har vist, at en patient, der led af primært centralnervesystems lymfom, udviklede perifert T-celle lymfom seks uger efter CAR T-cellebehandling, hvilket i sidste ende førte til patientens død. DNA-analyse afslørede mutationer i DNMT3A- og TET2-generne, som er forbundet med hæmatologiske kræftformer.

Sammenfattende repræsenterer CAR T-celleterapi en innovativ behandlingsmulighed for kræftpatienter, men indebærer også visse risici. Igangværende forskning vil være afgørende for bedre at forstå disse risici og, om nødvendigt, for at finde passende screeningmetoder før behandling til at rådgive patienter individuelt og minimere risikoen for komplikationer.

For yderligere information om CAR T-cellebehandling og de tilhørende udfordringer, henviser vi til de detaljerede rapporter fra FAU, Tysk Kræftforening samt de seneste fund fra Düsseldorf Universitetshospital.