Databeskyttelsesdebat: Webanalyser uden samtykke – er det tilladt?
Universitetet i Erlangen-Nürnberg giver information om juridiske aspekter af cookies, samtykke og databeskyttelsesforskrifter.

Databeskyttelsesdebat: Webanalyser uden samtykke – er det tilladt?
Den 11. marts 2025 fandt et spændende afsnit af serien "A Cup with the President" sted, hvor prof. Dr. Stephan Rosshart, en førende ekspert i databeskyttelse og webanalyse, diskuterede den aktuelle juridiske situation vedrørende cookies og sporing. Fokus var på kravene i Telecommunications Telemedia Data Protection Act (TTDSG) og General Data Protection Regulation (GDPR). Disse juridiske rammer er afgørende for, at weboperatører respekterer brugernes privatliv, mens de leverer effektive onlinetjenester.
Et centralt emne var spørgsmålet om, hvorvidt hjemmesider har brug for en cookie eller samtykkebanner. Ifølge oplysningerne fra Baden-Württemberg skal hjemmesider, der ikke udfører behandling, der kræver samtykke, ikke indeholde et sådant banner. Især hvis ingen ikke-væsentlige oplysninger lagres eller læses på slutenheder, er samtykke ikke nødvendigt. Dette mindsker også udfordringen forbundet med at indhente samtykke.
Teknisk nødvendige cookies
Cookies falder generelt ind under samtykkebestemmelserne, men teknisk nødvendige cookies er udelukket. Disse er afgørende for at sikre de grundlæggende funktioner på et websted. Eksempler på dette omfatter sessionsstyring og lagring af brugerinput i onlineformularer. Nødvendige cookies er også nødvendige for at levere en udtrykkeligt anmodet tjeneste.
Lovkravene er dog komplekse. Oplysninger indsamlet gennem cookies eller andre sporingsteknikker skal præsenteres transparent for brugerne for at sikre tillid. Virksomheder bør om muligt undgå at bruge eksterne sporingsmetoder for at undgå juridiske gråzoner. Webanalyse baseret på indsamlede data kræver også et klart samtykke, medmindre der er tale om tiltag, der ikke læser persondata.
Rækkeviddeanalyse versus sporing
Men hvad er egentlig forskellen mellem rækkeviddeanalyse og individuel sporing? Rækkeviddeanalysen bruges til at indsamle statistisk information om besøgende på webstedet. Dette understøtter design og optimering af hjemmesider uden at skulle oprette individuelle adfærdsprofiler. Sporing involverer på den anden side en detaljeret analyse af brugeradfærd, som muliggør identifikation og potentielt kan overtræde GDPR, hvis der ikke gives samtykke.
Diskussionen om muligheden for webanalyser uden samtykke viser, at der er forskellige perspektiver blandt de ansvarlige tilsynsmyndigheder. Nogle tyske tilsynsmyndigheder anser analysen af logfiler, som indsamler oplysninger såsom IP-adresser og browseroplysninger, for at være tilladt, hvis den udføres anonymt og uden cookies.
Usikkerhederne på dette område får mange webstedsoperatører til at genoverveje deres databehandlingspraksis. Som Prof. Dr. Stephan Rosshart afsluttede med at understrege, at overholdelse af alle lovkrav skal have højeste prioritet for at undgå juridiske konsekvenser og ikke bringe brugernes tillid i fare. Udbydere af onlinetjenester rådes til regelmæssigt at informere sig selv om ændringer i databeskyttelsen og tilpasse deres websteder i overensstemmelse hermed.
Sammenfattende er diskussionen om cookies og sporingsmekanismer ikke kun kompleks, men også grundlæggende for den digitale økonomi. Databeskyttelsesvenlige tilgange, såsom lokal fontintegration eller to-klik-løsninger til knapper på sociale medier, er mulige alternativer at overveje.
For mere detaljeret information om lovkrav og anbefalinger til design af databeskyttelseskompatible websteder henvises til de relevante retningslinjer. Dette er, hvad hjemmesiden tilbyder Baden-Württemberg nyttige ofte stillede spørgsmål om cookies og databeskyttelse, mens eksperter om dr-datenschutz.de give yderligere indsigt i webanalyse uden at krænke brugerrettigheder. Afslutningsvis er det klart, at det digitale landskab fortsat er i en konstant forandring, hvilket giver både udfordringer og muligheder.