Databeskyttelse på videregående uddannelser: Stem sikkert på trods af digitalisering!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Find ud af, hvordan universitetet i Erlangen-Nürnberg håndterer GDPR og organiserer onlinevalg i overensstemmelse med databeskyttelsesforskrifterne.

Erfahren Sie, wie die Universität Erlangen-Nürnberg mit der DSGVO umgeht und Online-Wahlen datenschutzkonform gestaltet.
Find ud af, hvordan universitetet i Erlangen-Nürnberg håndterer GDPR og organiserer onlinevalg i overensstemmelse med databeskyttelsesforskrifterne.

Databeskyttelse på videregående uddannelser: Stem sikkert på trods af digitalisering!

Der er valg ved mange universiteter i Tyskland den 3. juni 2025. Disse begivenheder er ikke kun vigtige for universitetssamfundet, men rejser også grundlæggende spørgsmål om databeskyttelse. Udbredelsen af ​​digitale afstemningsprocedurer kræver følsom håndtering af personoplysninger, som er specifikt reguleret af EU's generelle databeskyttelsesforordning (EU-GDPR).

EU GDPR, som trådte i kraft den 25. maj 2018, giver borgerne mere kontrol over behandlingen af ​​deres data. I denne forstand omfatter vigtige punkter i forordningen retten til information om databehandling, samtykke til datalagring og retten til at slette data under visse betingelser. Universiteter, som institutioner, der behandler en stor mængde personoplysninger om studerende og ansatte, skal overholde strenge regler for at undgå brud på databeskyttelsen.

Databeskyttelse ved universitetsvalg

Korrekt behandling af vælgerdata er afgørende ved kollegievalg. POLYAS-platformen har implementeret sikkerhedsstrategier, der sikrer databeskyttelse under onlinevalg. Det betyder, at der kun indsamles nødvendige data, og processen forbliver anonym. Eksempelvis anvender POLYAS et anonymiseret vælgerregister, der kun fungerer med unikke koder, således at identiteten på de stemmeberettigede aldrig kendes.

De stemmeberettigede logger direkte ind i afstemningssystemet via SecureLink uden at skulle tilmeldes separat. Denne tilgang reducerer risikoen for datalæk. Ifølge POLYAS sikkerhedsretningslinjer sikrer token-princippet en streng adskillelse mellem vælgerdata og stemmesedlerne. Alternative registreringsmetoder, såsom PIN/TAN-proceduren, tilbyder også et højt sikkerhedsniveau.

Udfordringer og juridiske rammebetingelser

Universiteter er ikke privilegerede af kravene i EU GDPR, hvilket betyder, at de ligesom andre institutioner står over for sanktioner for overtrædelser. Dette omfatter ikke kun administrative sanktioner, men også billedskader, der kan skyldes overtrædelser af databeskyttelsen. Ansvaret for databehandling ligger direkte hos universiteterne og kræver, at de påtager sig omfattende dokumentations-, informations- og organisatoriske forpligtelser.

Behandling af personoplysninger om ikke kun studerende, men også videnskabeligt personale og forskningsprojekter er en udfordring. Universiteterne skal sikre, at de overholder de lovmæssige rammer, når de digitaliserer og evaluerer studerendes data. Den juridiske situation i Tyskland er bestemt af den føderale databeskyttelseslov (BDSG) og særlige statslige databeskyttelseslove.

Sammenfattende er håndteringen af ​​personoplysninger ved universitetsvalg et komplekst samspil mellem teknisk implementering og lovkrav. Universiteterne er forpligtet til at tilpasse deres strategier til det stadigt skiftende miljø, mens sikkerheden af ​​vælgerdata forbliver af afgørende betydning. Kombinationen af ​​effektive databeskyttelsesforanstaltninger og moderne afstemningsteknologier kunne ikke blot øge valgdeltagelsen, men også styrke tilliden til collegevalgs integritet. For yderligere information om udfordringerne ved databeskyttelse på universiteterne anbefaler vi at læse POLYAS og Forskning og undervisning.