Demokrati i klimabeskyttelse: Sammen mod krisen!

Demokrati i klimabeskyttelse: Sammen mod krisen!

Den 17. marts 2025 var der en paneldebat med titlen "Demokrati og klimabeskyttelse – (hvordan) kan dette fungere?" fandt sted i St. Georg sognecenter i Unterbiberg. i stedet for. Initiativet Climate Neutral 2035 organiserede begivenheden for at udtrykke, at klimakrisen haster og demokratiets rolle i denne sammenhæng. Blandt deltagerne var professor Hedwig Richter fra Bundeswehr-universitetet i München, journalist Bernd Ulrich, CSU-statsparlamentsmedlem Kerstin Schreyer og Dr. Andreas Kießling fra Bayernwerk.

Diskussionen drejede sig om klimabeskyttelsesforanstaltningers forenelighed med demokratiske processer. Både prof. Richter og Bernd Ulrich understregede, at det haster med handling i klimakrisen og fremhævede den ofte eksisterende konflikt mellem at handle i et demokrati og de nødvendige hurtige beslutninger.

Borgernes rolle og tekniske udfordringer

I sit bidrag fremhæver Dr. Kießling behovet for at løse tekniske udfordringer på forskellige niveauer. Han henviste til de vigtige emner omkring planter, netværk og opbevaring, som er afgørende for en vellykket klimabeskyttelse. Kerstin Schreyer understregede borgernes rolle i den politiske proces og opfordrede til større inddragelse af befolkningen i beslutninger, der berører klimabeskyttelse.

En konsensus blandt diskussionsdeltagerne formulerede det synspunkt, at forandring kun er mulig sammen på det politiske, økonomiske og sociale plan. Prof. Richter og Bernd Ulrich advarede om de negative konsekvenser af forsinkelser i klimabeskyttelsen, hvilket yderligere kan forværre den allerede truende situation.

Politisk landskab og klimaændringer

Et kig på de politiske rammer viser, at emnerne klimapolitik og bæredygtighed indtil for få år siden ikke fik meget opmærksomhed, især blandt populistiske og højreekstremistiske partier. Disse grupper benægter ofte menneskeskabte klimaændringer og bruger folks usikkerhed til deres fordel. Debatterne om klima og bæredygtighed bliver ofte misbrugt til propagandaformål.

Populistiske fortællinger bebrejder en angiveligt korrupt venstre-grøn elite, der ignorerer nationale interesser. Sådanne bevægelser kritiserer internationale organisationer og forsøger at gøre krav på bæredygtighed for sig selv. Mens nogle højreekstremistiske organisationer ser miljøbeskyttelse som en del af deres etniske ideologi, har denne "økologi fra højre" ikke den folkelige opbakning, der skal til for at have en væsentlig indflydelse. Ikke desto mindre forbliver emnet forankret i elementer af højreekstremistiske ideologier.

Den internationale ramme for klimabeskyttelse

Den internationale kontekst for klimabeskyttelse er præget af vigtige aftaler som Kyoto-protokollen, der blev vedtaget i 1997, og Paris-klimaaftalen fra 2015. Sidstnævnte har til formål at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2°C og gøre en indsats mod 1,5°C. Nationale bidrag til at reducere emissioner er afgørende her.

Paris-aftalen opfordrer også til finansieringsmål for at hjælpe lande med at omstille sig til en klimaneutral fremtid. I Europa regulerer europæisk emissionshandel omkring 45 % af EU’s samlede emissioner, mens Green Deal sigter mod klimaneutralitet i 2050. Tyskland har vedtaget en klimabeskyttelseslov, der sigter mod drivhusgasneutralitet i 2050 og en reduktion på 65 % i 2030.

Kompleksiteten af ​​udfordringerne på det klimapolitiske område forværres af den manglende implementering og overholdelse af disse mål. Som diskussionen i Unterbiberg viste, er dialogen mellem videnskab, politik og samfund fortsat afgørende for fremtidige fremskridt i kampen mod klimaændringer. Initiativet Climate Neutral 2035 planlægger allerede yderligere arrangementer for at fremme denne dialog.