AfD-vælgeres vaccinationsadfærd: Hvordan politiske holdninger påvirker

AfD-vælgeres vaccinationsadfærd: Hvordan politiske holdninger påvirker

Viljen til at vaccinere i Tyskland er ikke kun et spørgsmål om sundhed, men også en indikator for dybere sociale og politiske strømninger. En ny undersøgelse fra Otto Friedrich Universitetet i Bamberg undersøger vaccinationsadfærden hos tilhængere af Alternativet for Tyskland (AfD) under corona-pandemien. Resultaterne viser, at AfD-vælgere i gennemsnit er 28 procentpoint mindre tilbøjelige til at blive vaccineret end andre partiers vælgere. Dette rejser interessante spørgsmål om den rolle, politisk identifikation spiller i sundhedsadfærd.

Undersøgelsen, offentliggjort i Cologne Journal of Sociology and Social Psychology, undersøger årsagerne til denne betydelige uoverensstemmelse. Et afgørende fund er, at sådanne forskelle i villighed til at vaccinere ikke kan forklares med demografiske faktorer som alder eller uddannelse eller ved personlig stress under pandemien. I stedet spiller politiske holdninger en central rolle. Ifølge undersøgelsen har opfattelsen af ​​pandemien som en trussel mod især personlige frihedsrettigheder stor indflydelse på villigheden til at vaccinere.

Påvirkning af den politiske stemning

Derudover påvirker en følelse af politisk ikke-repræsentation viljen til at vaccinere. Mange AfD-tilhængere føler sig ikke tilstrækkeligt repræsenteret af de etablerede partier, hvilket påvirker deres beslutning om at lade sig vaccinere negativt. Disse observationer er ikke kun relevante for den aktuelle diskussion, men kan også være vigtige for fremtidige folkesundhedsforanstaltninger og vaccinationskampagner.

Undersøgelsen er baseret på repræsentative undersøgelser af 7.762 personer udført mellem marts og oktober 2021. Udover villighed til at vaccinere blev der også registreret demografiske data, personlige pandemioplevelser og tillid til politik og samfund. Analysen lægger således grundlaget for en dybere undersøgelse af den politiske identitets indflydelse på individuelle handlinger.

Populisme og stemmeadfærd

Når man ser på AfD i den bredere politiske kontekst, står det klart, at partiet ikke var i stand til at vinde opbakning blandt vælgerne under pandemien. En analyse viser, at AfD endda tabte med 2,3 procentpoint ved forbundsvalget i 2021. Deres populistiske strategi med grundlæggende opposition fandt ikke den støtte, de havde håbet på, da grundlaget for AfD-tilhængere var stærkt splittet over præferencer for foranstaltninger til at begrænse COVID-19. Individuel påvirkning var en anden vigtig faktor og bidrog til, at AfD's andel af stemmerne var lavere i regioner, der var særligt hårdt ramt af pandemien.

Det blev også konstateret, at COVID-19-krisen ikke gav de samme muligheder for mobilisering som tidligere kriser, såsom finanskrisen eller flygtningekrisen i 2015/2016. De divergerende synspunkter inden for AfD-vælgerne ser ud til at have stor indflydelse på stemmeadfærden, hvilket fremgår af nye data om vælgernes holdninger og sværhedsgraden af ​​den regionale pandemi.

Euroskeptiske partiers fremtid

I en større europæisk sammenhæng er vælgerpotentialet for euroskeptiske partier steget. Der forventes betydelige gevinster for sådanne partier til valget til Europa-Parlamentet i juni 2024. En nylig undersøgelse viser, at i en tredjedel af EU-landene kan anti-EU-styrker ende på førstepladsen, mens de i en anden tredjedel forventes at blive nummer to. I Tyskland er støtten til euroskeptiske partier, især AfD, fordoblet til 26 procent.

Borgernes bekymringer om inflation, international sikkerhed, migration og klima er dybt rodfæstede og bidrager til skepsis over for EU. Denne skepsis kan ses i lyset af den utilstrækkelige opfyldelse af forventningerne til EU's politik. Susi Dennison fra tænketanken ECFR kritiserer, at mange borgere føler sig udelukket fra store beslutninger. Denne vurdering illustrerer, hvordan politisk usikkerhed påvirker det sociale klima i Europa.

Sammenfattende viser undersøgelsen af ​​AfD-tilhængernes vaccinationsadfærd, at politisk identitet og individuelle erfaringer er dybt forbundet i krisetider og i sidste ende kan påvirke fremtiden for populistiske partier i Europa. Samspillet mellem sociale tendenser og individuel sundhed er komplekse og fortjener nøje overvejelse.

For yderligere information om undersøgelsen fra Otto Friedrich Universitetet i Bamberg, besøg venligst uni-bamberg.de. For information om analyse af vælgerpræferencer, se pmc.ncbi.nlm.nih.gov. Du kan finde detaljer om det europæiske perspektiv og det kommende valg på tagesschau.de læse op.