Innovativ teknologi beskytter dine placeringsdata – sådan fungerer det!

Innovativ teknologi beskytter dine placeringsdata – sådan fungerer det!

Forskere ved det tekniske universitet i München har udviklet en banebrydende proces, der kan revolutionere beskyttelsen af ​​privatlivets fred, når det kommer til verificerbare lokationsdata. Kernen i denne innovation er anvendelsen af ​​nul-viden beviser, som gør det muligt at bekræfte gyldigheden af ​​udsagn om placering, men uden at afsløre de nøjagtige data. Denne metode repræsenterer et væsentligt svar på stigende privatlivsproblemer i en stadig mere forbundet verden. Jens Ernstberger, hovedforfatter af undersøgelsen, fremhæver, at en central udfordring er at balancere databeskyttelse og præcise placeringsoplysninger uden at kompromittere brugernes privatliv.

For at opnå dette kombinerer Ernstbergers forskerhold nulvidensbeviser med en innovativ gridmodel - det såkaldte hierarkiske hexagon grid-system. Dette system segmenterer jordens overflade i forskellige celler, der er designet til at give forskellige placeringssignaler afhængigt af de specifikke krav til hver applikation. Dette giver brugerne mulighed for at afsløre deres placering på forskellige detaljeringsniveauer, såsom by- eller parkniveau, mens deres nøjagtige position forbliver anonym.

Brugen af ​​nulvidensbeviser

Nulvidensbeviser, også kendt som nulvidensbeviser, er procedurer, der tillader en part (beviseren) at bevise over for en anden part (verifikatoren), at de kender en hemmelighed uden at afsløre selve hemmeligheden. Typiske anvendelser af denne metode kan findes i kryptografi, for eksempel til autentificering i kryptovalutaer som Zcash eller til opretholdelse af anonymitet i mobile betalingstjenester som Bluecode. Bekymringer om databeskyttelse har også ført til, at EU-forordningen om digital identifikation kræver brug af nul-viden-protokoller i den fremtidige EUDI-pung.

Disse beviser fungerer normalt via en spørgsmål-og-svar-protokol, hvor beviseren kan bevise over for verifikatoren, at han eller hun kender en hemmelighed i tre kommunikationstrin. Et klassisk eksempel illustrerer dette: En person (Peggy) ønsker at demonstrere over for en anden (Viktor), at hun kender en hemmelighed uden direkte at afsløre den. Hvis Peggy lykkes med den påkrævede opgave i flere forsøg, kan Viktor med stor sandsynlighed antage, at Peggy faktisk kender hemmeligheden.

Praktiske implementeringsudfordringer

På trods af de lovende tilgange bliver nul-viden-protokoller ofte problematiske i praktisk implementering. De kræver ofte et højt niveau af interaktion og kan være sårbare over for replay-angreb. Dette har ført til, at standardiserede autentificeringsprotokoller i øjeblikket er mere baseret på digitale signaturer. Ikke desto mindre udvider beviser med nulviden markant interaktive bevissystemer og repræsenterer et lovende skridt hen imod digitalt sikre løsninger.

Udviklingen på det tekniske universitet i München er ikke kun teknologiske fremskridt, men markerer også et vigtigt skridt i håndteringen af ​​spændingen mellem databeskyttelse og teknologiske muligheder. Jens Ernstbergers forskerhold viser, hvordan innovative koncepter som hexagon grid-systemet kombineret med nulvidensbeviser fundamentalt kan ændre den måde, vi tænker lokaliseringsdata på.

For yderligere information om udviklingen på det tekniske universitet i München, besøg venligst TUM. Detaljerede forklaringer af nul-viden beviser kan findes på Wikipedia.