Journalistik for alle: Hvordan medier når mennesker med lav læsefærdighed

Journalistik for alle: Hvordan medier når mennesker med lav læsefærdighed

Den 18. september 2025 blev der offentliggjort forskning, der fremhævede journalistikkens udfordringer for mennesker med begrænset læsefærdigheder. Omkring 6,2 millioner voksne i Tyskland kan kun forstå simple repræsentationer i video-, lyd- eller tekstformater, hvilket i høj grad begrænser deres mediebrug. Mange klassiske medieformater er uforståelige for dem, hvilket kommunikationsforskere siger Katolske Universitet i Eichstätt-Ingolstadt anser det for alarmerende.

Undersøgelsen, der er baseret på 28 kvalitative interviews med berørte personer, viser, at journalistik har stor betydning for denne målgruppe. Næsten alle de interviewede ønsker, at medierne bedre repræsenterer deres problemer og bekymringer. Det blev især konstateret, at rapportering om politiske og sociale spørgsmål ofte er svære at forstå. Prof. Dr. Friederike Herrmann, der leder undersøgelsen, henledte opmærksomheden på de problemer, som dette kan give det demokratiske samfund.

Følelsesmæssige forbindelser og serviceorientering

Et centralt fund i undersøgelsen er, at abstrakte emner er lettere at forstå, når de er følelsesmæssigt forbundne. Derudover vurderes serviceorienteret journalistik som vigtig for at sikre social deltagelse. Interviews afslørede, at der er stor interesse for uddybende forklaringer af politiske valg.

Selvom eksisterende tilbud såsom "let på nyheder" og "Tagesschau på let sprog" vurderes positivt, er de ofte ukendte eller svære at finde. Undersøgelsen anbefaler at bruge messenger-tjenester for at øge synligheden af ​​sådanne tilbud. Otto Brenners Fond rapporterer, at brugen af ​​kunstig intelligens (AI) til at understøtte oversættelsen af ​​konventionelle nyheder til let eller simpelt sprog også ses som nyttig.

Formater i let og enkelt sprog

Analysen viser endvidere, at nyheder i almindeligt eller simpelt sprog i øjeblikket er lidt kendte. Seks forskere fra det katolske universitet har identificeret en række forskellige behov. Dette inkluderer behovet for nyheder til at fortælle historier og udtrykke følelserne hos de berørte mere tydeligt. Dette kan øge forståelsen for læsere og seere. Desuden kunne sådanne beskeder gøres nemmere at finde gennem visuelt design, såsom specielle farver på internettet.

Eksempler på medietilbud i almindeligt eller simpelt sprog er:

• Hamburger Abendblatt: Einfach Deutsch (Internet und Podcast)
• Mitteldeutscher Rundfunk (MDR): Nachrichten in Leichter Sprache (Internet und Podcast)
• Nachrichtenleicht (Dlf): Internet, WhatsApp, Instagram, Radio
• Österreichischer Rundfunk (ORF): Nachrichten in Einfacher Sprache (Fernsehen und Internet)
• Tagesschau in Einfacher Sprache (Fernsehen und Internet)
• TopEasy News (Internet)

De nævnte tilbud illustrerer, hvor forskellige tilgangene kan være for at gøre nyhedskommunikation mere tilgængelig for personer med lavere læse- og skrivefærdigheder. Udfordringen er dog stadig at bringe disse formater til masserne. Højt lesj.ku.de Der findes i dag ikke et samlet journalistisk udbud, der fuldt ud tager højde for denne målgruppes specifikke behov.

Undersøgelsen, som kan downloades, giver et dybere indblik i emnet og betragtes af forskerne som banebrydende for videreudvikling af forståelige medieformater. Den sociale deltagelse af de berørte er et afgørende aktiv i et demokratisk samfund.