Klimapolitik styrker Europas forsvar: et milliardudbytte!

Klimapolitik styrker Europas forsvar: et milliardudbytte!

Den 2. april 2025 forklarer en ny undersøgelse af Joschka Wanner, økonom ved universitetet i Würzburg, på imponerende vis, hvordan klimapolitik er af afgørende betydning ikke kun økologisk, men også sikkerhedspolitisk. Ifølge denne undersøgelse, som fokuserer på beregninger af Kiel Institut for Verdensøkonomien Ambitiøse klimabeskyttelsesforanstaltninger i EU har en positiv indvirkning på forsvarsbudgettet.

Især i krisetider ses klimapolitik som en central søjle i den europæiske sikkerhedsarkitektur. Undersøgelsen kvantificerer den sikkerhedspolitiske merværdi af denne politik: Hver euro, som Europa bruger mindre på olie, reducerer Ruslands krigskiste med 13 cent. Det betyder, at oliebesparelser ikke kun har en økonomisk betydning, men også fører til en reduktion af de europæiske forsvarsudgifter med 37 cent for hver sparet euro.

Kulstofprisens rolle

En højere CO₂-pris og indførelsen af ​​en hastighedsgrænse i Tyskland kan give betydelige sikkerhedsmæssige fordele. Ifølge undersøgelsen kan en tysk hastighedsgrænse i 2030 hjælpe med at spare 33 millioner tons CO₂ og dermed generere et sikkerhedspolitisk udbytte på omkring to milliarder euro. Ideelt set kunne forsinkelser i CO₂-flådegrænser for bilproducenter endda generere et udbytte på omkring tre milliarder euro.

Hvis Europa stoppede helt med at forbruge olie, kan det årlige udbytte blive op til 104 milliarder euro. Wanner anbefaler derfor at indføre en CO₂-pris på mindst 60 euro per ton af geopolitiske årsager for at styrke EU's sikkerhedssituation. En højere CO₂-pris og udvidelsen af ​​EU's emissionshandel til oliesektoren i bygninger og transport anses for at være strategisk begrundet, især i betragtning af Ruslands aggressive geopolitiske situation.

Undersøgelsen viser tydeligt: ​​At reducere emissionerne styrker ikke kun klimaet, men også Europas sikkerhed. Dette er i direkte overensstemmelse med de langsigtede mål for den europæiske klimaændringspolitik, som sigter mod at reducere miljø- og klimaskadelige aktiviteter og samtidig afbøde virkningerne af klimaændringer.

Udfordringer og muligheder ved energiomstillingen

Implementeringen af ​​en effektiv klimapolitik byder dog også på udfordringer. Stigende energiomkostninger tvinger både virksomheder og husholdninger til at tilpasse deres forbrugsadfærd. Det betyder, at investeringer i energieffektive apparater, bedre varmeisolering og vedvarende energi skal blive vigtigere. Selv om disse foranstaltninger medfører startomkostninger, reducerer de på lang sigt energiomkostningerne og reducerer afhængigheden af ​​fossile brændstoffer, såsom Stuttgarter Bank LBBW højdepunkter.

En højere CO2-pris har vidtrækkende effekter på mobilitet, fødevarepriser og andre forbrugsgoder. Eksempelvis bliver kørsel med forbrændingsmotorer dyrere, hvilket øger attraktiviteten af ​​alternative transportformer som offentlig transport eller elbiler. Derudover vil den tyske bilindustri blive stillet over for udfordringen med at genopfinde sig selv for at sikre sin konkurrenceevne, mens efterspørgslen efter elektromobilitet stiger på verdensplan.

I betragtning af behovet for at omstille sig til en kulstoffattig økonomi er det vigtigt, at husholdninger, der investerer tidligt i bæredygtige løsninger, nyder godt af lavere energiomkostninger og mere stabile forsyninger. Denne ændring vil ikke kun bidrage til at reducere udledningen af ​​drivhusgasser, men også forbedre energiselvforsyningen, hvilket er særligt ønskeligt af sikkerhedsmæssige årsager.

Afslutningsvis anerkendes europæisk klimapolitik i stigende grad som nøglen til stabil sikkerhed og økonomisk vækst. Det er et væsentligt element for at imødegå udfordringerne ved klimaændringer, mindske afhængigheden af ​​fossile brændstoffer og styrke Europas forsvarskapacitet.