Kognitive svækkelser: Hvorfor støtte bruges så sjældent!

Kognitive svækkelser: Hvorfor støtte bruges så sjældent!

En aktuel undersøgelse foretaget af Digital Dementia Register Bavaria (digiDEM Bavaria) i samarbejde med Friedrich-Alexander Universitetet Erlangen-Nürnberg viser, at mennesker med mild kognitiv funktionsnedsættelse (MCI) sjældent bruger ambulante støttetjenester. Denne undersøgelse, som omfattede i alt 913 personer med kognitive funktionsnedsættelser, fandt, at tilbuddene er mere efterspurgte, især blandt personer med let til moderat demens.

Mild kognitiv svækkelse er ofte en forløber for demens, selvom kognitiv tilbagegang er mindre udtalt i MCI. Det betyder, at de berørte i mange tilfælde kan fortsætte med at udføre hverdagsaktiviteter selvstændigt. Undersøgelser viser, at omkring 70 % af mennesker med MCI udvikler Alzheimers demens inden for fem år. Denne kendsgerning repræsenterer en betydelig byrde for familieplejere, da de fleste patienter bliver passet hjemme.

Lav brug af ambulante støttetjenester

Selvom der er vigtige supporttilbud, er den samlede udnyttelse lav. De hyppigst benyttede tilbud er primærpleje (54,4 %), hjemmehjælp (36,5 %), ambulant behandling (30,4 %) og psykosociale indsatser (30,2 %). Et centralt punkt i undersøgelsen var manglen på brug af ambulant pleje og dagpleje hos personer med MCI. I gennemsnit er der kun brugt to ambulante støttetjenester inden for de sidste 30 dage.

Årsagerne til dette lave forbrug er forskellige. Tilgængeligheden er ofte begrænset, der mangler viden om tilbuddene, og mange af de berørte er bange for stigmatisering eller bliver konfronteret med økonomiske spørgsmål. Særligt iøjnefaldende er, at tilgængeligheden af ​​et plejeniveau har stor indflydelse på brugen af ​​disse tilbud. Patienternes eksisterende behov bliver ofte uhørt, hvilket understreger behovet for tidlig information om ambulante støtteydelser.

Derudover viser symptomerne på MCI, såsom øget glemsomhed, problemer med at følge samtaler eller vanskeligheder med at træffe beslutninger, at både de berørte og deres pårørende oplever en vis forandring. Tidlig konsultation med fagfolk anbefales for at træffe passende foranstaltninger i tilfælde af kognitive ændringer. Selvom MCI ikke kan forhindres, kan livsstilsændringer reducere risiciene.

Risikofaktorer og forebyggende foranstaltninger

De stærkeste risikofaktorer for MCI omfatter alder, tilstedeværelsen af ​​APOE e4-genet og forskellige somatiske sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og fedme. En række livsstilsrelaterede risikofaktorer, såsom mangel på motion og usund kost, spiller også en rolle i udviklingen af ​​kognitive underskud. Regelmæssig fysisk aktivitet og en afbalanceret kost kan være forebyggende foranstaltninger.

Udviklingen af ​​mobile digitale teknologier, såsom smartphone- og tablet-apps, kan hjælpe med at løse disse udfordringer i behandlingen af ​​kognitiv svækkelse. Disse teknologier kunne ikke kun fremme kognitiv sundhed, men også styrke patienters sundhedskompetence ved at støtte forebyggende foranstaltninger og tillade, at kognitive funktioner løbende overvåges og registreres. Sådanne innovationer kan bidrage positivt til at påvirke forløbet af Alzheimers sygdom ved at lette tidlig diagnosticering og intervention.

Da diagnosticeringen af ​​milde kognitive lidelser bør forbedres, er forebyggende foranstaltninger vigtige. Forskning i udfordringerne ved tværfagligt samarbejde og behovet for sundhedskompetence blandt de berørte er afgørende. Forebyggende strategier, der kombinerer flere dimensioner, kan være afgørende for at forbedre livskvaliteten for de berørte.