Genopdag undervisningen: Escape rooms fremmer færdigheder på universitetet!

Genopdag undervisningen: Escape rooms fremmer færdigheder på universitetet!

Med sit DiLab Escape tilbyder University of Passau læreruddannelsesstuderende et innovativt læringsformat, der har til formål at fremme faglige og sociale færdigheder. Projektet er designet som et pædagogisk escape room og bruger puslespil til at give deltagerne et praktisk indblik i deres tilegnelse af færdigheder. Dr. Hannes Birnkammerer, initiativtageren til projektet, forklarer, at eleverne arbejder i små teams for at overkomme udfordringer og modtage feedback på deres medieteknologiske færdigheder. Dette har foregået i fire semestre og har nu etableret sig som et værdifuldt supplement til uddannelsen. De grundlæggende nationale kompetenceforventninger til lærerstuderende blev omsat til spændende puslespil og opgaver.

DiLab Escape er et spilformat, der løbende er blevet forbedret gennem ledsagende forskning. Tilbagemeldinger fra deltagende elever er konsekvent positive. Et centralt element i konceptet er samtalen efter spillet, hvor eleverne kan reflektere over deres oplevelser og vurdere sig selv. I disse diskussioner inddrages også teoretiske modeller fra foredraget for at styrke sammenhængen mellem praktisk og teoretisk indhold. Sidste vintersemester nåede projektet ud til over 200 studerende, og feedback pegede især på formatets effektivitet.

Nøglefærdigheder og teamwork

Escape-spil, såsom DiLab Escape, har etableret sig som effektive læringsredskaber i andre uddannelsesinstitutioner ud over skolemiljøet. Dette bekræftes af en analyse fra Ruhr University Bochum, som undersøgte potentialet og udfordringerne ved disse formater. Udover specialistviden fremmer flugtspillene også sociale færdigheder som samarbejde, kritisk tænkning og problemløsningstræning. Et eksempel på dette er flugtspillet "Escape Fake", som hjælper elever med at afsløre falske nyheder og styrke deres mediefærdigheder. Sådanne spil giver ikke kun deltagerne legende adgang til indhold, men er også gearet til de moderne krav i et digitaliseret samfund.

Men at udvikle et videnskabeligt baseret escape room kræver meget tid, kreativitet og knowhow. Denne proces anslås at tage omkring et år og involvere forskellige testfaser. Lærerne skal sætte klare didaktiske mål og udvælge egnede digitale værktøjer for at opnå størst mulig læringssucces. Gruppedynamik spiller en afgørende rolle; Konkurrence mellem grupper kan øge motivationen og føre til en mere intens læringsoplevelse. Feedback fra deltagere som Martina Rüter, der udviklede et flugtspil om emnet ophavsret, viser, at berigelse gennem visuelt design og historiefortælling også er nødvendig.

Politisk uddannelse og flugtspil

Flugtspil er også et lovende format inden for politisk uddannelse. Disse spil kan tematisk knyttes til aspekter som databeskyttelse, populisme eller klimaændringer. Sikkerhedsforanstaltninger, såsom nødudgange og sikkerhedsinstruktioner, er afgørende for at skabe et sikkert læringsmiljø. En vigtig komponent i disse spil er opfølgningen, som giver deltagerne mulighed for at reflektere over deres erfaringer og hvad de har lært. Eksempler på flugtspil i politisk uddannelse er "General Solutions" eller "The Lost Manuscript", hvor spillere skal løse opgaver, der er tæt knyttet til aktuelle sociale problemstillinger.

Sammenfattende kan det siges, at DiLab Escape og lignende formater ikke kun repræsenterer innovative læringsmetoder, men også har potentiale til at bibringe relevante færdigheder for fremtiden. Den kontinuerlige feedback fra eleverne og den pædagogiske integration af sådanne spil er afgørende for deres succes og videreudvikling i undervisningen.