Ny bestyrelse i Eichstätt: Kirke og politik i dialog!
Den 21. februar 2025 mødtes KU Ingolstadts bestyrelse i Eichstätt for at forbinde kirke og politik og styrke universitetet.

Ny bestyrelse i Eichstätt: Kirke og politik i dialog!
Den 21. februar 2025 fandt det konstituerende møde i det nye bestyrelse for det katolske universitet (KU) sted i rådhuset i Eichstätt. Invitationen til denne vigtige begivenhed kom fra Eichstätters borgmester Josef Grienberger, som selv er medlem af bestyrelsen. Denne komité omfatter en lang række indflydelsesrige personligheder, herunder Forbundsdagens medlem Dr. Reinhard Brandl og delstatsparlamentsmedlemmerne Tanja Schorer-Dremel og Alfred Grob. Distriktsadministratorerne Alexander Anetsberger og Martin Neumeyer er også en del af bestyrelsen, ligesom det mangeårige Eichstätter-delstatsparlamentsmedlem Eva Gottstein.
Derudover er repræsentanter for den katolske kirke repræsenteret i bestyrelsen, herunder Eichstätter generalvikar Michael Alberter og dr. Matthias Belafi, leder af det bayerske katolske kontor. Efter valget af den nye borgmester i Ingolstadt vil han også blive inviteret til at sidde i bestyrelsen. Bestyrelsen har en rådgivende funktion og forventes at mødes to gange årligt for at intensivere de eksisterende relationer mellem kirke og politik og for at understøtte KU's profileringsproces.
Bestyrelsens mål og funktioner
Bestyrelsens hovedmål er at bringe perspektiver fra lokalpolitik og kirke ind i KU-udviklingsprocessen. På mødet understregede Horst Seehofer, formand for bestyrelsen, behovet for at styrke udvekslingen mellem universitetet og det politiske niveau. Seehofer rapporterede om indledende drøftelser med det katolske kontor i Berlin for at intensivere kontakten med føderal og delstatspolitik.
Prof. Dr. Gabriele Gien, formand for KU, og kansler Eckhard Ulmer benyttede lejligheden til at informere om den seneste udvikling på universitetet. Et centralt tema for mødet var forholdet mellem kirke og politik, som opererer i et spændingsområde. Seehofer understreger kirkens og politiks gensidige afhængighed og behovet for at integrere flere åndelige holdninger i socialpolitikken.
Kirkens og uddannelsens rolle
Kirkernes betydning i samfundet er også tydelig på uddannelsesområdet. Både den evangeliske og den katolske kirke er stærkt involveret i området for politisk uddannelse. Ifølge Federal Agency for Civic Education påtager de sig et socialt ansvar og har grundlagt organisationer som de evangeliske akademier og de katolske uddannelsesorganisationer. Disse institutioner tilbyder adskillige arrangementer for politisk uddannelse og fremmer dermed den sociale diskurs.
Det Evangeliske Akademi i Berlin og Det Katolske Akademi afholder hvert år flere hundrede arrangementer, der omhandler vigtige sociale spørgsmål. Fokus er på retfærdighed, solidaritet og det fælles bedste, efter principperne i katolsk samfundslære. Disse uddannelsestilbud er ikke kun tilgængelige for kirkemedlemmer, men også for det bredere samfund og bidrager til den generelle politiske uddannelse af publikum.
Aktuelle udfordringer og forandringsprocesser
Men også kirkerne i Tyskland står over for udfordringer. Et fortsat fald i medlemstallet og faldet i kirkegang udgør en betydelig belastning. Gudstjenestedeltagelsen i den katolske kirke er 13,7 %, mens den i den protestantiske kirke kun er 3,7 %. Denne udvikling fører til øget konkurrence fra nye religiøse alternativer og ændringer i menneskers individuelle religiøse praksis.
I denne sammenhæng stræber kirker efter at bevare og udvide deres indflydelse i politik og samfund. Selvom der er spændinger mellem kirkerne og samfundet, især hvad angår spørgsmål som religionsundervisning og kirkelige vielser, viser den aktuelle udvikling, at dialog og samarbejde mellem kirke og politik er mere nødvendigt end nogensinde for at sikre positiv social indflydelse.