Seneste undersøgelse: X-kromosomer påvirker seksuelle sygdomme!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

TUM opdagede forskelle i genaktivitet mellem kvinder og mænd, der påvirker hjerte- og neurodegenerative sygdomme.

Die TUM entdeckte Unterschiede bei der Genaktivität von Frauen und Männern, die Herz- und neurodegenerative Erkrankungen beeinflussen.
TUM opdagede forskelle i genaktivitet mellem kvinder og mænd, der påvirker hjerte- og neurodegenerative sygdomme.

Seneste undersøgelse: X-kromosomer påvirker seksuelle sygdomme!

Et hold af Münchens tekniske universitet (TUM) har fundet en ny tilgang til at forklare kønsforskelle i sygdomme i alderdommen. Især når det kommer til hjerte-kar-sygdomme og neurodegenerative sygdomme som demens og Parkinsons, er det tydeligt, at kvinder rammes anderledes end mænd. Forskerne opdagede, at hos hunmus bliver generne på det dæmpede andet X-kromosom aktive, når de bliver ældre.

Kvinder har to X-kromosomer, hvoraf det ene er tilfældigt inaktiveret i hver celle. Denne struktur, kendt som Barr-kroppe, sikrer, at der ikke er dobbeltlæsning af gener i kvindelige celler. Barr-legemet trækker sig sammen til en kompakt struktur, der ikke længere kan læses. Denne mekanisme er afgørende for at forhindre overaktivitet af gener på X-kromosomet og for at kompensere for gendosering mellem kønnene. En undtagelse fra denne inaktivering er visse gener, der kan undslippe tavshed og dermed forårsage højere genaktivitet. Disse genetiske ændringer mistænkes for at have indflydelse på sygdomme.

Påvirkningen af ​​aldring

Dr. Daniel Andergassen, gruppeleder ved Institut for Farmakologi og Toksikologi ved TUM, forklarer, at med stigende alder slipper flere og flere gener fra inaktiveringen af ​​Barr-kroppen. Dette kan forklare, hvorfor kvinder oplever forskellige sundhedsmæssige udfordringer sammenlignet med mænd, når de bliver ældre. Studiet, der præsenterer disse resultater, blev publiceret i tidsskriftet "Nature Aging" og giver således et vigtigt bidrag til at forstå det biologiske grundlag for kønsspecifikke sygdomme.

Når man forstår Barr-kroppe, er det vigtigt at overveje deres rolle i menneskelige celler. Disse stærkt kondenserede DNA-strukturer er placeret i kanten af ​​cellekernen og er til stede i mange celler, herunder epitelceller i mund-, næse- og skedeslimhinden samt i fostervandsceller og fibroblaster. De kan farves med Feulgen-reagens eller andre DNA-farvestoffer, som bruges til kønsdiagnostik. For nøjagtig kønsanalyse skal mindst 50 Barr-kroppe registreres for at minimere falske negativer. Barr-kroppe spiller også en vigtig rolle i genetiske sygdomme, der er forbundet med et unormalt antal X-kromosomer, såsom Klinefelter eller triple X-syndrom. Her er alle X-gonosomerne på nær én inaktiveret, hvilket betyder, at symptomerne på sygdommene ofte er mildere.

Mekanismerne for X-inaktivering

X-inaktivering, også kendt som "Lyonisering", er en evolutionært udviklet mekanisme, der tillader dosiskompensation mellem kønnene. Uden denne mekanisme ville kvindelige celler have et dobbelt sæt gener på X-kromosomerne. Det første X-kromosom har mere end 800 proteinkodende gener, mens Y-kromosomet kun indeholder 45 kendte proteinkodende gener. Denne forskel opstod under evolutionen, da Y-kromosomet degenererede og mistede størrelse.

Sammenfattende gør forskning det klart, at de biokemiske og genetiske forskelle mellem mænd og kvinder, især når vi bliver ældre, kan have vidtrækkende virkninger på sundheden. TUM-teamets resultater kaster lys over kompleksiteten af ​​genetisk regulering, som er af betydelig interesse i både grundforskning og klinisk anvendelse.