Nobelprisen i kemi 2025: Revolutionerende udvikling i MOF'er!

Nobelprisen i kemi 2025: Revolutionerende udvikling i MOF'er!

Den 9. oktober 2025 blev prof. Susumu Kitagawa, direktør for Institut for Integrated Cell-Material Sciences ved Kyoto Universitet, tildelt Nobelprisen i kemi. Han deler denne ære med Richard Robson og Omar M. Yaghi for deres betydelige bidrag til udviklingen af ​​metal-organiske rammer (MOF'er). Disse materialer, som består af metalioner, der er bundet via organiske molekyler til at danne meget porøse strukturer, åbner op for talrige nye teknologier inden for miljø og energi.

MOF'er er karakteriseret ved deres enorme indre overfladeareal og store hulrum. De kan absorbere, opbevare eller frigive molekyler på en målrettet måde. Dette gør dem særligt værdifulde til applikationer som udvinding af vand fra tør ørkenluft eller fjernelse af forurenende stoffer fra vand. De er også i stand til at opfange kuldioxid fra atmosfæren eller udstødningsgasser og lagre brint. Disse udviklinger er et yderligere skridt i retning af industriel produktion og kommercialisering af MOF'er med indledende anvendelser i halvlederindustrien til sikkert at binde giftige procesgasser.

Prisens betydning

TUM-præsident prof. Thomas F. Hofmann lykønskede Kitagawa med prisen og understregede vigtigheden af ​​hans arbejde for globale udfordringer såsom rent drikkevand, bæredygtig energi og reduktion af drivhusgasser. Hans forskning har ikke kun bidraget til videnskaben, men også frembragt praktiske løsninger på presserende miljøproblemer. Kitagawa betragtes som en pioner inden for materialekemi, og hans arbejde fremhæves især i forskning i fjernelse af PFAS, de såkaldte "for evigt kemikalier", fra vand.

Prof. Roland A. Fischer, der har formandskabet for uorganisk og metallisk kemi ved TUM, roste Kitagawa ikke kun for hans videnskabelige resultater, men også for hans rolle som mentor for unge forskere. Til dato har TUM uddelt 19 nobelpriser til sine forskere og alumner, hvilket understreger universitetets enestående position i det videnskabelige samfund.

Historien om Nobelprisen i kemi

Nobelprisen i kemi er blevet uddelt årligt siden 1901, hvilket gør den til en af ​​de ældste priser i den videnskabelige verden. Den tildeles af Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi og anerkender den "vigtigste kemiske opdagelse eller forbedring". Legatet for 2024 er på 11 millioner svenske kroner (ca. 1.003.000 euro), og prisoverrækkelsen finder sted hvert år den 10. december, årsdagen for grundlæggeren Alfred Nobels død.

I alt er der uddelt 116 Nobelpriser i kemi i 2024, hvilket fremhæver bemærkelsesværdige personer som Marie Curie og Frederick Sanger. Fordelingen af ​​priser viser, at 195 personer blev præmieret, hvoraf 187 var mænd og 8 kvinder, hvilket indikerer, at der stadig eksisterer kønsforskelle i videnskaben. Denne pris til Prof. Kitagawa og hans medvindere repræsenterer et betydeligt fremskridt inden for materialekemiforskning og kan bane vejen for fremtidig teknologisk udvikling.