Pandemi i gennemgang: Eksperter analyserer konsekvenserne for vores samfund

Pandemi i gennemgang: Eksperter analyserer konsekvenserne for vores samfund

Den 11. marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) COVID-19 for en pandemi, hvilket resulterede i hidtil usete globale sundhedsmæssige og sociale konsekvenser. Blot fem dage senere, den 16. marts, blev den første landsdækkende corona-lockdown besluttet i Tyskland, som trådte i kraft den 22. marts. Indtil i dag, den 8. marts 2025, er virkningen af ​​denne krise stadig mærkbar på forskellige områder af livet. Bamberg-forskere arbejder aktivt på forskning i de langsigtede konsekvenser af pandemien.

Ekspertise om de forskellige aspekter af krisen tilbydes på universitetet i Bamberg. Prof. Dr. Claus-Christian Carbon, psykolog, studerer f.eks. maskernes indflydelse på kommunikation og spredningen af ​​konspirationsteorier. Hans forskning behandler også de sociale, psykologiske og etiske aspekter af pandemier. Andre videnskabsmænd, såsom prof. dr. Katja Möhring, analyserer virkningerne af pandemien på kvinders professionelle situation, især i servicejob, og adresserer de negative virkninger på mødre, der er ramt af usikker børnepasning og skolelukninger.

Mental sundhed i fokus

Den psykiske stress forårsaget af pandemien bør ikke undervurderes. Rapporter viser, at COVID-19-pandemien har skabt frygt og stress verden over. Dr. Hans Henri P. Kluge, WHO's regionsdirektør for Europa, fremhæver vigtigheden af ​​at håndtere disse stressende situationer. WHO overvåger krisens indvirkning på mental sundhed og giver vigtig information og vejledning. Især børn og ældre mennesker er i fokus.

Børn, der i deres hverdag bliver ramt af lukkede skoler og begrænsede sociale kontakter, oplever lignende bekymringer som voksne. WHO advarer om, at mangel på struktur ofte fører til psykisk stress. I usikre hjemmesituationer kan børn blive udsat for yderligere risici. Der anbefales strategier til at støtte børn, herunder ærlig kommunikation, kreative aktiviteter og, vigtigst af alt, omsorg.

Ældre mennesker er på den anden side særligt sårbare over for COVID-19 og føler sig ofte angste, stressede og vrede. Social isolation kan i høj grad påvirke deres mentale sundhed. Regelmæssig fysisk aktivitet, rutinemæssige rutiner og sociale kontakter er afgørende her.

Derudover behandler eksperter fra universitetet i Bamberg andre emner. Prof. Dr. Marvin Reuter undersøger de erhvervsmæssige risici i sundheds- og uddannelsessektoren, mens Prof. Dr. Cedric Sachser har den særlige indvirkning på børn og unge i tankerne. Prof. Dr. Philipp Sprengholz undersøger også, hvordan minder om denne pandemi kan påvirke fremtidige debatter om pandemiberedskab.

Langsigtede perspektiver

Langsigtede forandringer kræver også en grundig analyse af uddannelsesforløb. Leibniz Institute for Educational Trajectories under ledelse af prof. Dr. Cordula Artelt undersøger specifikt virkningerne af pandemien på uddannelse. Denne forskning kan give vigtige tilgange til at håndtere fremtidige kriser.

For mental sundhed og psykosocial støtte er det afgørende, at passende ydelser forbliver tilgængelige for alle befolkningsgrupper. WHO afholder igen en pressekonference den 2. april 2025 for at diskutere virkningen af ​​COVID-19 på ældre mennesker. Det er stadig at se, hvilken ny indsigt forskning vil bringe i de kommende år, og hvordan samfund vil føre disse erfaringer med sig ind i fremtiden.

For yderligere information kan interesserede læsere se rapporterne på uni-bamberg.de, Arbeitskreis-frauengesundheit.de og hvem.int læse op.