PISA-undersøgelse 2025: Tysklands uddannelse i frit fald – Hvad mangler nu!

PISA-undersøgelse 2025: Tysklands uddannelse i frit fald – Hvad mangler nu!

PISA-undersøgelsen har været et vigtigt pejlemærke for vurdering af kvaliteten af ​​uddannelsessystemer verden over i 25 år. Denne internationale sammenlignende undersøgelse, initieret af OECD, sender klare signaler om unges uddannelsesmæssige præstationer og rejser spørgsmål om retfærdighed og lige muligheder i de respektive skolesystemer. Næste hovedeksamen finder sted i april og maj 2025, hvor titusindvis af 15-årige elever skal løse opgaver inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Resultaterne af denne undersøgelse er ofte udgangspunktet for livlige diskussioner om uddannelsesmæssig ligestilling og skolekvalitet i og uden for Tyskland uni-bamberg.de rapporteret.

I et interview understreger prof. Dr. Cordula Artelt, formand for longitudinel uddannelsesforskning ved universitetet i Bamberg, PISA-undersøgelsens internationale sammenlignelighed som en integreret del af hendes politiske motivation. Artelt var involveret i den første PISA-undersøgelse i 2000 og har siden da bidraget til forskellige rapporter. Særligt bemærkelsesværdigt er, at Tyskland i 12 år har vist en nedadgående tendens, hvilket kan tilskrives skiftende elevmasser og udfordringerne ved digitaliseringen. For at imødegå denne udvikling lancerede Forbundsministeriet for Uddannelse og Forskning (BMBF) programmet StartChances, som specifikt har støttet skoler, der har en høj andel af socialt udsatte elever siden august 2024. Effektiviteten af ​​dette program vil blive evalueret gennem skoleåret 2026/2027.

Uddannelsesmæssig ulighed i international sammenligning

Diskussionen om balancen mellem højtydende studerende og uddannelsesmæssig ulighed er fortsat følsom. Ifølge PISA-dataene fra 2022 viser analysen af ​​9. klassernes matematikfærdigheder, at skolesystemerne i OECD-landene varierer meget. Studerende fra Canada scorer i gennemsnit 484 point i matematik, mens elever fra Grækenland kun scorer 436 point. Det slående er den høje andel af præstationsforskelle, der kan tilskrives social baggrund. I Grækenland er det 11,8 % og i Canada 10,2 %. Slovakiet har det højeste niveau af uddannelsesmæssig ulighed i OECD med 25,7 %, som bpb.de angiver.

En analyse ved hjælp af indekserne for økonomisk, social og kulturel status (ESCS) viser, at der ikke er nogen systematisk sammenhæng mellem præstationsniveauer og uddannelsesmæssige ulighed. Lande i den øvre kvadrant af den femdelte klassifikation – såsom Japan, Canada og Korea – har både høj ydeevne og lav ulighed. Tyskland befinder sig på den anden side i kvadranten af ​​høj ydeevne og høj ulighed, hvilket udgør en udfordring for uddannelsesstrategien. Prof. Artelt udtrykker desuden bekymring over den manglende påskønnelse af lærerfaget i Tyskland og opfordrer til en differentieret diskussion herom. Hun ser den fremherskende negative fremstilling af lærere i medierne som en årsag, der kan afskrække potentielle lærere.

Påskønnelse af lærere

Artelt foreslår, at en større påskønnelse af uddannelse og lærernes rolle kan have positive effekter på hele skolesystemet. Selvom igangværende diskussioner om skolereform og uddannelseskvalitet er vigtige, kan de ikke overskue behovene og indsatsen hos dem i klasseværelset hver dag. Samfundet må spørge sig selv, hvor meget den næste generations uddannelse er værd for den, og hvordan rammebetingelserne for lærere skal udformes, så de skaber et positivt læringsmiljø.