Revolution i sundhedsvæsenet: AI bliver en ekspert i synkelidelser!

Revolution i sundhedsvæsenet: AI bliver en ekspert i synkelidelser!

I de senere år er forskning i analyse af synkeprocesser gennem brug af kunstig intelligens (AI) blevet stadig vigtigere. Fokus er især på neurologiske sygdomme, der fører til synkebesvær, såsom Parkinsons sygdom og slagtilfælde. Dataloger ved Friedrich-Alexander Universitet Erlangen-Nürnberg (FAU) er ved at udvikle et innovativt værktøj til automatiseret evaluering af røntgen-svalebilleder. Projektet er finansieret af den tyske forskningsfond (DFG) med omkring 390.000 euro. Formålet med denne udvikling er at give en mere objektiv og præcis analyse af synkeprocessen, især hos ældre mennesker og mennesker med Parkinsons. Synke er normalt en automatisk proces, men lidelser forekommer ofte i visse grupper af patienter og kan føre til alvorlige komplikationer såsom aspiration, især hos Parkinsons patienter. FAU rapporteret, at røntgensynkevideoer visualiserer madens vej fra mundhulen til maven. Evalueringen af ​​disse videoer sker i øjeblikket manuelt og er derfor subjektiv og udsat for fejl.

Den AI-understøttede proces, som FAU udvikler, skulle være i stand til automatisk at analysere videoer og identificere anatomiske pejlemærker. I den første projektfase trænes neurale netværk med anatomiske data. Et yderligere trin vil være at spore fødemassen over tid og påvise rester. I den sidste fase skal de indsamlede data overføres til et standardiseret gitter og vises i et bologram. Disse bologrammer vil muliggøre hurtigere beslutningstagning i klinisk praksis og kunne yde et væsentligt bidrag til etableringen af ​​røntgen-svaleundersøgelser i det tyske sundhedssystem.

Synkeforstyrrelser og nye teknologier

Synkeforstyrrelser, også kendt som dysfagi, udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Prof. Kerstin Bilda fra Bochum University of Health understreger, at disse lidelser ofte kan føre til lungebetændelse. Et internationalt forskningsprojekt overvejede yderligere teknologier til overvågning af synkebesvær. For eksempel har Japan udviklet en bærbar nakkebøjle, der bruger AI til at kvantificere synke og overvåge vitale tegn. Disse data inkluderer synke- og vejrtrækningslyde samt information om nakkevinkel og puls. HN NRW påpeger, at apparatet kan bruges til at yde støtte i hjemmet og i terapien og til at udlede anbefalinger til ernæringsindtag.

Brugen af ​​nakkebåndet vil snart blive testet på klinikker i Japan, mens der i Tyskland vil blive indsamlet data fra personer uden synkeproblemer for at skabe normative data. De potentielle anvendelsesområder for apparatet kunne være inden for taleterapi, neurologi og geriatri og vil også blive styrket på tværs af landegrænser gennem samarbejde med japanske forskere.

Kunstig intelligenss rolle i medicin

Brugen af ​​kunstig intelligens i medicinsk diagnostik er ikke kun tydelig i analysen af ​​synkeprocesser. Digitalisering gør det muligt at bruge store mængder data effektivt, hvilket gavner tidlig opdagelse af sygdomme og individualisering af terapier. Højt Fraunhofer IKS AI og big data er nøglebegreber for fremtidens medicin. Intelligent datastyring har applikationer inden for områder som klinisk beslutningstagning, robotkirurgi og medicinsk billeddannelse.

Sammenfattende kan udviklingen inden for AI-assisteret synkediagnostik ikke kun forbedre kvaliteten af ​​servicen i sundhedsvæsenet, men også potentielt redde liv. De igangværende projekter og teknologier viser AI's potentiale til at revolutionere medicinsk diagnose og behandling.