Revolution i Bayerns læreruddannelse: Eksperter kræver radikale reformer!

Revolution i Bayerns læreruddannelse: Eksperter kræver radikale reformer!

Den 7. maj 2025 blev rapporten "Teacher training for the 21st century" offentliggjort, som blev udarbejdet af en ekspertkommission på 13 medlemmer på vegne af den bayerske delstatsregering. Denne kommission arbejdede fra sommeren 2023 til december 2024 og bestod af en studenterrepræsentant, seks repræsentanter fra undervisningsforeninger og seks videnskabsmænd fra bayerske universiteter. Formanden var prof. dr. Anita Schilcher, formand for didaktik i tysk sprog og litteratur ved Universitetet i Regensburg, understregede behovet for en gradvis implementering af anbefalingerne.

I sidste uge fandt et diskussionsarrangement sted på Regensburg University Center for Teacher Training (RUL) under titlen "Impulser til læreruddannelsen i Bayern". Omkring 70 deltagere, herunder videnskabsmænd, lærere og repræsentanter for skoletilsyn, diskuterede hovedteserne i den nye rapport. Velkomsten blev givet af Prof. Dr. Astrid Rank, næstformand for RUL. Prof. Dr. Nikolaus Korber, vicepræsident for studier, undervisning og efteruddannelse, understregede rapportens relevans for bayerske universiteter.

Indhold af rapporten

Rapporten er opdelt i fire kapitler: Først analyseres eksisterende problemområder, efterfulgt af løsningslinjer og nøglepunkter til videreudvikling. Endelig giver den konkrete implementeringsanbefalinger. I alt indeholder dokumentet 13 anbefalinger til handling, der adresserer læreruddannelsens udfordringer. Det lægges vægt på, at kvalificering af lærere skal baseres på solid, forskningsbaseret viden.

• Analyse bestehender Probleme
• Lösungslinien
• Eckpunkte für Weiterentwicklung
• Umsetzungsempfehlungen

Et centralt anliggende i rapporten er den klare definition af kvalifikations- og karriereveje, som skal sikre en systematisk tilegnelse af de nødvendige færdigheder. Under diskussionen udtrykte Susanne Pröls bekymring over den planlagte udvidelse af læreruddannelsen til 300 ECTS-point. Nikolaus Kühnhackl kritiserede en mulig standardisering af forberedelsestjenesten, som kunne føre til yderligere diversificering af læreruddannelsen.

Faglige krav til lærere

Kravene til lærerne er steget markant de seneste år. De skal ikke kun undervise, men også uddanne, rådgive og udvikle skoler. Professionelle lærere bør have differentieret fagkundskab, fagdidaktisk viden, pædagogisk-psykologisk viden og reflekteret praktisk erfaring. Deres evne til løbende at reflektere over egne handlinger er afgørende for skolens udvikling og støtten til deres elever.

Rapporten anbefaler en læringseffektiv sammenkobling af teori og praktiske faser, som er nødvendig for kumulativ kompetenceudvikling. Derudover diskuteres vigtigheden af ​​kernepraksis, især praksis med at forklare. Der er enighed om behovet for et stærkere fagligt fokus og en kompetenceorientering ved statsprøven.

For yderligere at forbedre læreruddannelsen i Tyskland indledte den føderale regering sammen med staterne "Kvalitetsoffensiven for læreruddannelsen". Dette program, der løb fra 2015 til 2023, havde til formål at optimere strukturer på universiteterne og øge lærerprofessionens attraktivitet. Inden for denne ramme blev der investeret 500 millioner euro i at skabe 1.470 stillinger på universiteter og etablere nye professorater.

Udfordringerne for læreruddannelsen omfatter også integration af digitale teknologier i undervisningen. Lærerne skal ikke blot forberede deres specialviden didaktisk, men også forberede dem på sociale udfordringer som klimaforandringer og demokratiundervisning.

Diskussionen slutter med den fremragende konsensus blandt deltagerne om, at politisk opbakning er nødvendig for implementeringen af ​​anbefalingerne. Diskussionerne i mindre grupper efter arrangementet førte til yderligere dybdegående diskussioner om de udfordringer og muligheder, som den nye rapport giver.