Revolutionær immunforskning: Nye fund om T-celler opdaget!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Universitetet i Würzburg forsker i immunresponset og opdager nye T-cellefaser, der kan forbedre vaccinationer og terapier.

Die Uni Würzburg forskt zur Immunantwort, entdeckt neue T-Zell-Phasen, die Impfungen und Therapien verbessern könnten.
Universitetet i Würzburg forsker i immunresponset og opdager nye T-cellefaser, der kan forbedre vaccinationer og terapier.

Revolutionær immunforskning: Nye fund om T-celler opdaget!

En ny undersøgelse fra Max Planck Research Group for Systems Immunology ved University of Würzburg har offentliggjort bemærkelsesværdige resultater om immunresponset. Resultaterne kan have betydelige konsekvenser for vaccinationsstrategier og cellulære immunterapier. Holdet ledet af Wolfgang Kastenmüller og Georg Gasteiger opdagede, at T-cellerne – centrale forsvarsceller i immunsystemet – aktiveres i en hidtil ukendt fase, der er afgørende for den målrettede kamp mod patogener. Disse resultater blev offentliggjort den 11. april 2025 i tidsskriftet *Science*.

T-celler spiller en uundværlig rolle i immunsystemet, da de skal formere sig og specialisere sig for effektivt at ødelægge inficerede celler. T-celle-priming begynder, når T-celler støder på dendritiske celler (DC'er) i lymfeknuderne. Disse præsenterer antigener og aktiverer T-cellerne. Under denne aktivering, som varer omkring 24 timer, forbliver T-cellerne i kontakt med DC'erne og modtager afgørende instruktioner. Efter aktivering fortsætter T-cellerne med at migrere, formere sig og udvikle sig til enten effektorceller eller hukommelsesceller.

Faserne af T-celleaktivering

Undersøgelsen viser, at processen med T-celleaktivering består af to klare faser. I første fase aktiveres mange specifikke T-celler, mens i anden fase udvælges og udvides de T-celler, der genkender patogenet mest effektivt. Dette fund kunne danne grundlag for at forbedre immunterapier, især i behandlingen af ​​cancer.

Kroniske infektioner og kræftformer viser lignende faser af aktivering og endda desensibilisering af immunresponset. CAR T-celler bruges i øjeblikket i forskellige terapier for at bekæmpe kræftceller. Nyskabelserne fra Würzburg-forskningsarbejdet kunne muliggøre vigtige fremskridt her.

Det adaptive immunrespons aktiveres normalt, når den medfødte immunitet svigter. Sensorceller med medfødt immunitet er afgørende for at udløse det adaptive immunrespons ved at genkende antigener. I de fleste tilfælde er de medfødte forsvarsmekanismer ikke tilstrækkelige, hvorfor et aktiveret adaptivt immunrespons er nødvendigt for at bekæmpe infektionen med succes. Det forventes, at den nye indsigt i, hvordan naive T-celler genkender og differentierer deres specifikke antigener, kan fremme udviklingen af ​​fremtidige terapier.

Mekanismen for T-celleaktivering

Naive T-celler cirkulerer gennem blod og lymfoidt væv for at genkende potentielle antigener. Disse kræver specifikke antigener i form af peptid:MHC-komplekser for at blive aktiveret. Processen er kompleks og kræver både antigenpræsentation og costimulerende signaler. Dendritiske celler, som betragtes som de vigtigste antigen-præsenterende celler, er symbolske for denne aktiveringsmekanisme. Aktiverede dendritiske celler præsenterer ikke kun antigener, men udtrykker også costimulerende molekyler, der er essentielle for T-celleaktivering.

Derudover er sekundære lymfeorganer såsom lymfeknuder og milt afgørende for det adaptive immunrespons. Kemokiner dirigerer T- og B-celler til specifikke zoner i disse organer for at sikre en effektiv reaktion på patogener. T-effektorceller, som opstår fra aktiverede naive T-celler, viser ændrede overflademolekyler og er i stand til at reagere hurtigt på målceller ved at dræbe inficerede celler og frigive immunmodulatorer.

Disse nye resultater giver en bred kontekst for vores forståelse af immunresponser, især i forhold til udviklingen af ​​bæredygtige vaccinationsstrategier. Vaccinationer har til formål at udnytte princippet om immunologisk hukommelse ved at forberede organismen på nye møder med patogener og dermed muliggøre hurtigere beskyttelse. Igangværende forskning kan revolutionere immunterapiparadigmet og afsløre nye måder at bekæmpe sygdom på. Universitetet i Würzburg rapporterer, at..., PMC bemærker, at..., og Ifølge PMC viser det, at...