Stop internetafhængighed! Forskere leder efter emner til en undersøgelse

Stop internetafhængighed! Forskere leder efter emner til en undersøgelse

Forskningen i internetbrugsforstyrrelser skrider frem, som den seneste udvikling fra forskningsgruppen ACSID (Affective and Cognitive Mechanisms of Specific Internet-Use Disorders) viser. Denne gruppe, grundlagt i 2020 og finansieret af den tyske forskningsfond (DFG), analyserer de psykologiske og neurobiologiske processer bag internetafhængighed. Ledet af prof. Dr. Matthias Brand fra Universitetet i Duisburg-Essen omfatter projektet eksperter fra otte universiteter, herunder prof. Dr. Steins-Löber fra Universitetet i Bamberg. I alt ti nye delprojekter søger forsøgspersoner, der skal deltage i eksperimentelle og neuropsykologiske opgaver, udfylde spørgeskemaer og gennemføre videointerviews.

Deltagere på 18 år og derover, som har et godt kendskab til tysk, kan deltage enten på projektsteder eller digitalt og modtage en godtgørelse på 12 euro i timen. Der søges især efter kvinder, der ofte spiller computerspil eller bruger pornografi. Et særligt delstudie har til formål at undersøge kønsforskelle i disse brugsforstyrrelser.

Nye forskningstilgange og diagnoser

Derudover fremhæver diskussionen om internetafhængighed, som er blevet vigtigere med introduktionen af ​​ICD-11 den 1. januar 2022, forskellige perspektiver. Er internetafhængighed en sygdom i sig selv, eller kan den ses som en bivirkning af andre sygdomme som depression? ICD-11 definerer nye diagnoser såsom "gaming disorder" (computerspilsforstyrrelse, ICD-11 kode 6C51) og "hazardous gaming" (risikofyldt computerspil, ICD-11 kode QE22), som fastlægger specifikke kriterier for diagnosen.

Det introducerer også "kompulsiv seksuel adfærd" (ICD-11 kode 6C72), som inkluderer overdreven pornoforbrug. Disse nye diagnoser giver ikke kun et bedre grundlag for at behandle de ramte, men også for psykologer og psykoterapeuter, der tidligere skulle arbejde med unøjagtige diagnoser.

Terapeutiske tilgange og udfordringer

WHO har anerkendt internetbrugsforstyrrelser som en sygdom i sig selv, hvilket kan forbedre plejelandskabet. Selvom der allerede findes behandlingsmanualer til børn, unge og voksne, lader den omfattende dækning stadig noget tilbage at ønske. Adfærdsterapitilgange, der inkluderer en diagnostisk fase og individuel målsætning, har vist sig at være effektive.

Derudover behandles behovet for empirisk beviste resultater for terapeutiske tilgange, der går ud over klassiske adfærdsterapier. De første skridt mod dybdepsykologiske og psykoanalytiske tilgange er allerede blevet formuleret. En randomiseret kontrolleret undersøgelse viste, at behandlingsgruppen havde en ti gange højere sandsynlighed for remission af afhængighedssymptomer, hvilket understreger potentialet i strukturerede terapiprogrammer.

Udviklingen af ​​kønsfølsomme behandlingsstrategier er en vigtig fremtidig opgave, fordi årsagerne til internetbrugsforstyrrelser ofte kan være forskellige. Professionelle foreninger glæder sig over de fremskridt, der er opnået ved at indføre nye diagnoser i ICD-11 som et væsentligt skridt hen imod at støtte de berørte og deres familier.

Sammenfattende kan aktiv forskning og nyligt indført diagnostik have en væsentlig indflydelse på forståelsen og behandlingen af ​​internetbrugsforstyrrelser. Forskergruppens igangværende undersøgelser og udvikling af terapeutiske tilgange er centrale elementer for fremtidens støttetjenester på dette område uni-bamberg.de højdepunkter.

Yderligere oplysninger om de klassificerede lidelser kan findes på webcare.plus og psylife.de blive læst.