Schober modtager Heisenberg-professoratet: Revolution i T-celleforskning!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Prof. Dr. Kilian Schober modtager Heisenberg-professoratet ved FAU for at forske i T-celler til bedre vaccinationer og kræftbehandlinger.

Prof. Dr. Kilian Schober erhält die Heisenberg-Professur an der FAU, um T-Zellen für bessere Impfungen und Krebstherapien zu erforschen.
Prof. Dr. Kilian Schober modtager Heisenberg-professoratet ved FAU for at forske i T-celler til bedre vaccinationer og kræftbehandlinger.

Schober modtager Heisenberg-professoratet: Revolution i T-celleforskning!

Den 4. juli 2025 modtog prof. Dr. Kilian Schober Heisenberg-professoratet ved Friedrich Alexander Universitet Erlangen-Nürnberg (FAU). Dette er et vigtigt skridt i hans karriere, støttet af finansiering på over 500.000 euro fra den tyske forskningsfond (DFG) over fem år. Schober vil især fokusere på T-celler, som betragtes som nøglespillere i det menneskelige immunsystem. Hans mål er bedre at forstå disse cellers biologi og at udvikle innovative medicinske applikationer, især inden for vaccine- og cancerterapi.

T-celler er en væsentlig komponent i det adaptive immunsystem, som har evnen til at bekæmpe specifikke patogener og genkende kræftceller. Der er op til hundrede millioner T-celler i den menneskelige krop, hver udstyret med unikke receptorer. Denne tilpasningsevne er dog også et tveægget sværd: I nogle tilfælde kan T-celler udløse autoimmune reaktioner ved at angribe din egen krop. Schober planlægger at studere disse cellers adfærd i menneskeligt væv og studerer forskellige former for sygdomme i sin gruppe på Institut for Mikrobiologi, herunder infektioner, tumorer og autoimmune sygdomme.

T-celleterapier og potentialet ved genteknologi

Terapi med vores egne T-celler er blevet stadig vigtigere i de seneste årtier. Et hold fra det tekniske universitet i München (TUM) har gjort bemærkelsesværdige fremskridt i denne henseende. Hendes forskning ved hjælp af CRISPR-Cas9 genetisk teknologi har frembragt lovende tilgange. T-celler blev modificeret, så de ligner naturlige immunceller. Tilgangen til T-celleterapi omfatter to metoder:

  • Der Empfänger erhält T-Zellen von einem Spender.
  • Die eigenen T-Zellen des Empfängers werden entnommen, genetisch umprogrammiert und dann im Körper gegen Infektionen oder Tumore eingesetzt.

Selvom den første metode har vist lovende resultater i kliniske modeller, er omprogrammering af egne T-celler fortsat en udfordring, der er fyldt med forskellige problemer. Prof. Schober stoler på disse metoder i sin forskning og bruger fremadrettede tilgange til at optimere T-celleresponser på vaccinationer, for eksempel vacciner mod SARS-CoV-2 og gul feber.

Samarbejde og fremtidsudsigter

Et andet centralt aspekt af Schobers forskningsarbejde er det tætte samarbejde med Computational Health Center på Helmholtz Centret i München. Der arbejdes der på at udvikle et antigenbibliotek, hvis formål er at bruge kunstig intelligens til at forudsige T-celle-receptormål. Denne tværfaglige tilgang kan bidrage væsentligt til udviklingen af ​​effektive og målrettede immunterapier.

Derudover udføres observationsstudier med prøver fra lokale kliniske partnere på Universitetshospitalet Erlangen. Disse kan føre til kliniske studier i fremtiden, som yderligere vil fremme patientorienteret forskning i immunterapi.

Schober er en del af et ungt talentprogram, der støtter fremragende unge videnskabsmænd med udsigt til at modtage et fast professorat efter fem år. Disse Heisenberg-professorater repræsenterer en stigning i innovation inden for akademisk undervisning og forskning, der kan være af stor betydning inden for T-celleimmunologi og videre. I denne sammenhæng er den nylige publikation om genteknologi og avancerede genredigeringssystemer, som udkom i tidsskriftet *Molecular Therapy – Nucleic Acids*, også relevant. Artiklen fremhæver den seneste udvikling inden for dette forskningsområde og deres potentielle anvendelser til at forbedre T-celleterapier PubMed rapporterer, at....

Fortsat forskning og udvikling inden for T-celler lover ikke kun betydelige fremskridt inden for immunterapi, men kan også fundamentalt transformere forståelsen af ​​det menneskelige immunsystem. I betragtning af de udfordringer og muligheder, som den genetiske modifikation af immunceller giver, er de næste par år afgørende for fremtidens medicinske forskning.