Psykisk stress hos unge: Kriser sætter sine spor!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Undersøgelsen fra University of Regensburg viser, hvordan aktuelle kriser påvirker den mentale sundhed hos unge mennesker i Tyskland.

Die Umfrage der Universität Regensburg zeigt, wie aktuelle Krisen die seelische Gesundheit junger Menschen in Deutschland belasten.
Undersøgelsen fra University of Regensburg viser, hvordan aktuelle kriser påvirker den mentale sundhed hos unge mennesker i Tyskland.

Psykisk stress hos unge: Kriser sætter sine spor!

En aktuel undersøgelse foretaget af formanden for børne- og ungdomspsykiatri og psykoterapi ved Universitetet i Regensburg viser alarmerende resultater om unge menneskers mentale sundhed i Tyskland. I marts 2025 blev 2.000 teenagere og unge voksne i alderen 16 til 21 år undersøgt. Undersøgelsen afslører, at godt halvdelen af ​​de adspurgte lider af alvorlig psykisk stress, der er direkte relateret til globale kriser som krige og klimaforandringer. Højt uni-regensburg.de Mere end 50 % af de unge føler sig tynget af politiske og internationale konflikter.

Undersøgelsen bekræfter, at forbruget af stressende medieindhold har en væsentlig indflydelse på mental sundhed. Næsten 50 % af de unge siger, at de jævnligt ser foruroligende videoer om krig, og 20 % bliver endda eksponeret for sådant indhold dagligt. Dette resulterer i, at 20 % af de adspurgte lider af posttraumatiske symptomer, herunder søvnbesvær og genklang. Denne situation er alarmerende, fordi 70 % af unge med alvorlig stress ikke har til hensigt at søge psykologhjælp.

Virkningerne af pandemien og de nuværende kriser

Børns og unges mentale sundhed er fortsat et problem år efter COVID-19-pandemien. En undersøgelse fra Universitetshospitalet Hamburg-Eppendorf viser, at omkring 21 % af de adspurgte unge fortsat vil stå over for betydelige forringelser i deres livskvalitet i 2022 og 2023. Unge, der kommer fra en dårligt stillet baggrund, som f.eks. KOPSY undersøgelse bevist.

De pandemi-relaterede restriktioner og den tilhørende sociale isolation har ført til en stigning i ensomhed og psykiske problemer. Mens 14 % af de unge følte sig ensomme før pandemien, er denne andel steget til 21 %. Undersøgelserne viser også, at 32 % af de unge jævnligt bliver konfronteret med stressende indhold på sociale medier, hvilket yderligere øger bekymringen for globale kriser. Klimakrisen er særligt bekymrende for mange unge, hvor 59 % af de 16 til 25-årige udtrykker stor bekymring.

Hjælpesystemernes tilstand

Ud over det psykiske stress er støttesystemet under et enormt pres. I sin børnesundhedsrapport for 2023 står dette Medicinsk Tidsskrift konstateret, at ventetiderne til terapipladser er fordoblet på grund af de overbelastede systemer. Det betyder, at mange unge ikke får den hjælp, de har akut behov for, på grund af manglende tilgængelige støttetilbud. Anbefalingerne til forbedring af situationen omfatter udvidelse af terapitilbud, øget bevidsthed blandt voksne om spørgsmålet om mental sundhed og inddragelse af unge i planlægningen af ​​deres eget sundhedsvæsen.

Afslutningsvis er der et presserende behov for at udvikle en omfattende strategi for at forbedre unges mentale sundhed. Undersøgelsen fra Regensburg, kombineret med resultaterne af COPSY-undersøgelsen og børns sundhedsrapport, illustrerer, hvor presserende det er at tage den stress, som unge mennesker står over for, alvorligt og tage passende foranstaltninger til bæredygtigt at forbedre deres livskvalitet.