Lande på ranglisten: Tyskland på syvendepladsen – succes eller fare?
University of Passau fortsætter med at udføre forskning i Stateness Index (StIx), som evaluerer, hvordan stater fungerer over hele verden.

Lande på ranglisten: Tyskland på syvendepladsen – succes eller fare?
Stateness Index (StIx)-projektet fortsættes på University of Passau, som repræsenterer et vigtigt skridt i undersøgelsen af, hvordan stater fungerer på verdensplan. Dr. Theresa Paola Stawski leder dette projekt, som oprindeligt blev finansieret af den tyske forskningsfond (DFG) ved universitetet i Würzburg. Resultaterne er på Hjemmesiden for Stateness Index kan ses, som tilbyder online analyseværktøjer til at udforske landeprofiler og tendenser. Hjemmesidens målgrupper omfatter forskere, politiske aktører, studerende og den interesserede offentlighed.
I den nuværende rangliste indtager Singapore førstepladsen som den bedst fungerende stat, efterfulgt af Estland og Danmark. Tyskland er forbedret til en syvendeplads, mens seks lande anses for at være kollapset. Saldoen fra 2023 til 2024 er svagt positiv: Ud af 174 stater er 88 forbedret, mens 80 har haft en regression. Et bekymrende fund er, at i 2024 vil i alt 93 ud af 174 stater blive klassificeret som defekte i varierende grad, hvor mere end halvdelen betragtes som skrøbelige. Lande som Libyen, Yemen og Haiti indtager de sidste pladser på ranglisten.
Staters og institutioners dynamik
De empiriske tilfælde af stater illustrerer, at de består af en blanding af formelle og uformelle institutioner og praksisser. Formelle institutioner repræsenterer staten gennem skriftlige regler og forskrifter, der implementeres og håndhæves af staten selv. Uformelle institutioner er på den anden side ikke baseret på statens suveræne krav, men opstår derimod fra ikke-statslige aktørers og gruppers faktiske selvhævdende magt. Disse uformelle institutioner kan lovgive og håndhæve deres egne regler, hvilket i væsentlig grad påvirker forholdet mellem formelle og uformelle strukturer.
Stateness Index forenkler samspillet mellem stat og uformalitet ved at fokusere på konfliktforhold og negative effekter mellem disse to institutioner. Effekterne af sådanne dynamikker er ofte tvetydige og varierer afhængigt af konteksten, institutionelle rammer og dynamiske faktorer. Denne differentierede opfattelse er af stor betydning for analysen af staters skrøbelighed.
Skrøbelige stater og deres globale indvirkning
I den moderne statsverden udfylder staten en dobbelt regulerende funktion. Det sikrer offentlig orden for specifikke befolkningsgrupper inden for territoriale grænser og bidrager til den globale orden i det internationale system. Imidlertid underminerer skrøbelig stat, den smertefulde virkelighed af svage, svigtende eller fejlslagne stater, disse grundlæggende funktioner. Sådanne stater er ofte ude af stand til at levere væsentlige tjenester eller opfylde grundlæggende samfundsbehov. Det har vidtrækkende konsekvenser på både nationalt og internationalt plan.
Problemerne i skrøbelige stater er ikke kun lokale, men udstråler også regionen og hele det internationale samfund. De er særligt sårbare over for globaliseringens negative virkninger og kan ikke drage fordel af dens positive aspekter. Derfor ses emnet statsopbygning som et centralt bidrag til en global struktur- og reguleringspolitik, der sigter mod en mere retfærdig fordeling af muligheder og ressourcer. Tilgangen til at styrke stater bliver stadig vigtigere for at stabilisere det internationale samfund og møde nutidens udfordringer.