Stress under lup: Sådan påvirker vores psyke vores helbred!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Find ud af, hvordan MODSTR-undersøgelsen ved UNI Erlangen-Nürnberg forsker i stressens indflydelse på psyke og sundhed.

Erfahren Sie, wie die MODSTR-Studie an der UNI Erlangen-Nürnberg den Einfluss von Stress auf Psyche und Gesundheit erforscht.
Find ud af, hvordan MODSTR-undersøgelsen ved UNI Erlangen-Nürnberg forsker i stressens indflydelse på psyke og sundhed.

Stress under lup: Sådan påvirker vores psyke vores helbred!

Forskning i sammenhængen mellem psyke og stress tager konkret form på Friedrich-Alexander Universitet Erlangen-Nürnberg (FAU). MODSTR-undersøgelsen, ledet af Dr. Johanna Janson-Schmitt og Prof. Nicolas Rohleder, undersøger, hvordan fysiske og følelsesmæssige reaktioner påvirker gentagen stress. Med 22 forsøgspersoner indtil videre fordelt på to grupper, skal undersøgelsen udvides til 120 flere personer i 2027. Målet er at finde ud af, hvordan vores mentale tilstand påvirker de fysiske reaktioner på stress. Undersøgelsesbetingelserne involverer en gruppe, der grubler over stress, mens den anden gruppe bliver undervist i, hvordan man håndterer stress med omhu FAU forklaret.

Hver person oplever stress forskelligt. Forskere understreger, at kroppens tilpasningsmekanismer (tilvænning) bør ændres for at forhindre kroniske inflammatoriske processer og sygdomme som åreforkalkning, forhøjet blodtryk, Alzheimers og kræft. Negativ drøvtygning om begivenheder kan gøre det vanskeligt at tilpasse sig stress og er forbundet med depression.

Fokus på vejrtrækning og afspændingsteknikker

Undersøgelser viser, at vejrtræknings- og afspændingsøvelser kan hjælpe dig til at opleve stress som mindre stressende. Disse teknikker er effektive stresshåndteringsstrategier. Der er dog i øjeblikket ingen videnskabelig dokumentation for langsigtede positive effekter på tilvænning af biologiske reaktioner. Dr. Janson-Schmitt praktiserer selv mindfulness for at observere hendes tanker og følelser og anerkender, at andre mennesker også kæmper med stress.

En central komponent i stressreaktionen er HPA-aksen (hypothalamus-hypofyse-binyreaksen). Dette styrer, hvordan vi håndterer stress og påvirker sundhed og velvære. Når det aktiveres af stress, frigives corticotropin-releasing hormon (CRH), som stimulerer hypofysen til at producere ACTH. Dette fører til frigivelse af kortisol fra binyrerne, som mobiliserer energireserver og virker antiinflammatorisk. Neowake fremhæver, at kronisk stress kan overaktivere denne akse, hvilket fører til en øget risiko for forskellige sygdomme.

HPA-aksens rolle

Forskere har fundet ud af, at HPA-aksen primært aktiveres af psykologiske stressfaktorer. Det er afgørende, at kroppen har evnen til at tilvænne sig. Dette er vist ved en reduceret reaktion på gentagne stressfaktorer. Det er dog vigtigt at bemærke, at individuelle forskelle såvel som konteksten af ​​stressfaktorer kan påvirke HPA-tilvænning. Disse komplekse interaktioner er i fokus for aktuelle undersøgelser.

Symptomer på stress omfatter søvnforstyrrelser, vedvarende spændinger, hukommelsesproblemer og fysiske gener som hovedpine og muskelspændinger. Effektive foranstaltninger til at håndtere stress omfatter afspændingsteknikker, en sund kost, regelmæssig fysisk aktivitet og tilstrækkelig søvn. Social støtte fra venner og familie spiller også en væsentlig rolle i stresshåndtering, som f.eks pubmed.ncbi.nlm.nih.gov forklaret.