Sufi-helligdomme og deres kulturelle betydning i moderne dialog

Sufi-helligdomme og deres kulturelle betydning i moderne dialog

Den 6. og 7. februar 2025 fandt en bemærkelsesværdig workshop med titlen "Managing Sufi Shrines and Lodges" sted på University of the Bundeswehr Munich (UniBw M), ledet af prof. Robert Langer og Dr. Evelyn Reuter (begge fra UniBw M) og prof. Cem Kara fra University of Hamburg. Formålet med arrangementet var at diskutere forvaltningen af ​​sufisteder, som spiller en central rolle i individuel og kollektiv religiøsitet.

Arrangementet samlede 24 internationale deltagere fra forskellige discipliner, hvilket fremmede interkulturel udveksling. Ved åbningen af ​​workshoppen bød prof. Isabelle Deflers, vicepræsident for internationalisering og mangfoldighed ved UniBw M, de tilstedeværende velkommen og fremhævede betydningen af ​​sufi-traditionen i det globale religiøse landskab.

Sufismens første tilgange og udviklinger

Sufisme, en mystisk bevægelse inden for islam, begyndte i religionens tidlige århundreder, specifikt i det 7. og 8. århundrede. De tidlige sufier søgte en dybere, personlig forbindelse til det guddommelige og levede i afsondrethed for at tage afstand fra materiel rigdom. Vigtige personer som Hasan al-Basri og Rabi'a al-Adawiyya formede denne bevægelse ved at introducere begreber som ydmyghed og guddommelig kærlighed. Med dannelsen af ​​organiserede sufi-ordener i det 9. og 10. århundrede, såsom Qadiris og Chishtis, blev sufismen mere og mere udbredt og blev dybt forankret i islam gennem århundrederne.

Det 13. århundrede betragtes som en storhedstid for sufismen, ikke mindst på grund af indflydelsen fra Jalaluddin Rumi, hvis værk "Masnavi" beskæftiger sig med centrale temaer om guddommelig kærlighed. Den efterfølgende spredning af sufi-lære og -helligdomme på tværs af forskellige kulturer demonstrerer sufismens tilpasningsevne og tværkulturelle relevans i verdenshistorien.

Workshophøjdepunkter og specifikke foredrag

Et centralt element i workshoppen var det højt respekterede hovedforedrag af Dr. Maren Freudenberg, som tog et aktuelt blik på parallellerne mellem religiøse organisationer og kommercielle virksomheder med emnet religionsøkonomi. Ud over andre foredrag, for eksempel om sufi-moskekomplekser i Pakistan af prof. Michel Bovin, blev kommercielt drevne sufi-retreats i det sydlige Spanien af ​​prof. Mark Sedgwick også diskuteret.

Et andet vigtigt bidrag kom fra prof. Johara Berriane, som præsenterede Tidjani-helligdommen i Fes, Marokko, som en international rejsedestination og sted for kulturel udveksling. Disse bidrag viser den økonomiske og kulturelle betydning af sufi-steder i det globale samfund.

Transformation og bevarelse af sufi-steder

Workshoppens andet panel var dedikeret til forvandlingen af ​​sufi-steder til kulturelle monumenter. Her understregede prof. Michiel Leezenberg afhængigheden af ​​bevarelsen af ​​sufi-steder i det kurdiske nordlige Irak af regionalt politisk protektion. Et andet fokus har været på ekspropriation og hævdelse af disse steder som national kulturarv i forskellige lande, herunder Tyrkiet, Kina og Kirgisistan.

Dr. Brett Wilson diskuterede eksistensen af ​​sufi-museer i Tyrkiet efter forbuddet mod sufi-ordrer under Ataturk, mens dr. Pascale Bugnon nævnte Suleiman-Too-mausoleet i Kirgisistan som et eksempel på et anerkendt kulturelt monument. Diskussionerne foregik i små grupper, hvor religionsøkonomi blev diskuteret i forhold til symbolik, sammenhænge, ​​aktører og finansiering. Formålet med disse tilgange var at systematisere viden om forvaltningen af ​​sufi-steder, samt af unibw.de er indberettet.

Overordnet set belyste arrangementet det komplekse samspil mellem tro, kultur og økonomi i sufismens verden, som også er mere og mere relevant i dag. Flere og flere mennesker anerkender sufismens universelle temaer, som fortsat spiller en vigtig rolle i at fremme interreligiøs dialog.

Sufismen har sine rødder solidt i den islamiske tro, men kan inspirere mennesker på tværs af kulturelle og religiøse grænser gennem sin lære og praksis. Denne videreførelse af traditionen understøttes også af matariweka.com observeret, som dokumenterer sufismens udvikling og udbredelse gennem historien.

Forvaltningen og bevarelsen af ​​disse unikke åndelige steder er af stor betydning, både for trossamfundet selv og for det kulturlandskab, de former.